Om denne udgivelse:
Værket er tilgængeligt i flere formater via dengamlepoet.dk:
• Web-udgave (HTML)
• E-bog (EPUB) – ISBN: 978-87-85590-29-9
• Print/PDF-udgave
Tapetet husker dig
som et motiv på en
trykklods dyppet i
farve og udleveret til
en eftertid der
ikke ved af dig før
du konfronteres med dit
aftryk
Da de fældede det gamle
kastanjetræ i
haven døde Amanda i sin
silkekjole under den
brede stråhat og
det kys der blev
givet som et
pant på hjertets længsel efter
enhed forsvandt i
lyden af motorsav
Husker du duften af
markskellenes syrener eller
er det syrenerne der
husker dig
Barn
Et styrtende sekund
griber jeg
livets skrøbelighed,
magnoliablomstens
sårede blade efter
forårsnattens frost
Oktober 2010
Buketter
Så rødt er altså blod,
så rødt som kærlighed
spildt i sne,
et skrig i
mørket en vinternat;
så rødt er blod som
hadet der ætser
folkeslag og
sætter kulturer i
stå,
så rødt som valmuens
vuggende bæger en
sommerdagstid og vi
går forbi og vender vi
os ser vi vore spor i
sneen som en stemplet
påstand der forsvinder
bagud og bliver væk i
ingenting og
betydningen ligger
forude eller måske
lige her hvor sneen
råber afmægtigt og
tomheden splintres til
ufattelighed
Så rød er sneen
hvor én er død og
en anden har høstet for at
fortsætte fremad det
stykke vej der er til
enden hvor svaret vel
venter, at ingen forgæves
betræder den
vej der
former sig under
vore skridt og hvor
sporet ender
finder vi hænderne tunge af
plukkede vækster vi
rækker frem og var vi
alene engang, er vi det
ikke her
Januar 2010
Bøn
Lad guderne
forsone sig eller
føre krig mod
hinanden i evigheden
som de vil og lad os
mennesker have fred med
hinanden til at
udfolde livet den
korte tid vi har
til rådighed
Amen
April 2010
De sidste år
Til sidst bliver det
svært og kun et
langt livs opsparet
visdom kan kaste et
forsonende lys over
svækkelsens åbenbare
udfordring
Juni 2010
Fortabelse
Jeg følger
mørket for ikke at
udfordre lyset der
knivskarpt kaster min
skygge fra sig
Jeg går alene for ikke at
møde sorgen bag den
anden
Jeg sætter ingen
spor for ikke at
møde mig selv
23. nov. 2010
Frihed
Sollyset lader sig aldrig
tæmme men
kaster fængslets tremmer
mod cellens vægge
Fuglen synger sig
gennem sit
bur og fanger livets
triumferende tone
8. februar 2010
Graffiti
Han var her i
dag og
overmalede
gavlen med sine
bekymringer
Langs plankeværket
tegnede han
små spidse
frustrationer under en
vild påstand
Inden han gik
såede han en
håndfulde mistanke der
med tiden kan blive
besværligt ukrudt i
bedet foran
facaden
Juni 2010
Hvad så
om nu de blev de
eneste af
alle jordens ord
fundet af
forskere der lod dem
studere
anbragt mellem
fragmenter af
vraggods
ophøjet som
gravskrift over
en civilisation der
formåede at
frembringe dette
Ja, hvad så?
April 2010
Kradsebræt
Jeg vil ikke længere være dit
kradsebræt,
ikke længere hænge udspændt
mellem pligt og kærlighed til
et barn der for længst har
nået den modne alder
Jeg vil ikke dømmes af dig for
mit liv, jeg har levet som
det blev
Kun den der kan se
mit hjerte skal være min
dommer og med al min
kærlighed levende ved jeg at
det hverken er dig eller
nogen anden jeg kender
12. januar 2011
Livets grænse
Hvorfor binde tanker til et
liv efter døden når
livet står på spring og
kræver at blive
levet nu
Det er nu du skal
leve
Siden skal du dø for
sådan slutter ethvert liv
som vi kender det og
tilstanden derefter
giver kun mening for den der
genfinder sig selv
bag grænsen
April 2010
Lommeliv
Jeg gør min verden
lillebitte
krammer den
sammen til en
hård kugle og
pakker den ind i
bekymring med
skarpe kanter
De stikker gennem
lommen når jeg
går
Lærke
Hjertesangen over den
spirende sæd,
være i
dit hjerte -
være hvor dit
hjerte er -
i dit hjerte -
hvor dit hjerte er -
hjertelydens kald
over den
skabende stilhed
ved om en vej
Maj 2010
Mellemrum
Du er muligvis og
muligvis ikke
Måske
måske ikke
Du er eventuelt og
smiler et
sted mellem
uudgrundelighed og
fjernt
Dine øjne tager ikke
stilling og
disse hænder er
tomme for
retning og
hænger fra
arme der mangler
et ord
et blik
en bevægelse
for at finde sig selv
April 2010
Mistanken
Som et stjerneskud der
flænser himlen i en
glødende stribe
styrter tanken ind i
hendes sind og
slår ned
Ud af Helvede
dukker øksen frem og
kløver hendes
verden
Hun gemmer sine
øjne mellem
bladene og
går frem ad stien
ved hans side
Fuglene synger om
blomstrende roser
på den anden side
hvor han ler mod
den åbne himmel mens det
glødende ørkensand
brænder hendes fødder
Hun ved ikke
længere hvem
hun er eller hvor
hun går hen
Hun følges med en
ukendt
forklædt som
ham
Og hvem er jeg
Husker du de
øjne du brændte den
lange vinter du
lod lukke dit bryst,
den smerte du
lod visne livet, et
forår der aldrig
sprang i
blomst
Du husker vel den
angst du gemte bag
din skygge, måske en
flig af indsigt i
dit eget svigt
Måske du tør
bøje dig og
plukke din
skæbne
Marts 2010
Pædagogik
Plagsomme tanker er som
plagsomme børn der bør
ignoreres indtil de
finder en rimelig
adfærd
Juni 2010
Samliv
Væggene er kalket
tomme
Gulvet belagt med
ørken og
intet vindue
får lov at se
Sporene er
parallelle men
de opdager aldrig
hinanden og
ingen finder på at
hviske et navn
De går på vejen
som må være her
i den stumme
lydighed mod det
fælles løfte de
afgav engang
for kærlighedens
ansigt
Juni 2010
Skuffelse
Næsen kan blive så
lang at man har
svært ved at
holde den fri af
jorden
Synsfeltet indskrænkes til en
snæver spalte og
kun ved at
skule kan man
snappe et glimt af
horisonten
Det værste er det
svineri man går og
roder op og den
hudløse smerte
November 2010
Skæbnekast
Vi er som kast fra
mørket gennem
eksistensen
I bevægelse
udfoldes skæbnen
båret af
livets vilje
Lysets skaberkraft
farer gennem os
det øjeblik det
tager at føle
uendelighedens
styrke
maj 2010
Sommertalen
Ords sommerfugleflugt fra
bløde læber
Hænders svimle arabesker
Øjnes nødblus i
det blå
Våde klask af
faldende argumenter
Juni 2010
Stjerneskrift
Sporene under dem og
universet over,
lyden af havet og
mørket der ikke
skjuler men
åbner det øjeblik da
hænder griber
hænder som var
de skibsbrudne der
kæmper for
frelse men endnu ikke
tør tro at livet er
givet tilbage og
blotter et
levende nu
Alt er skrevet i
sandet under lyset af
stjernernes vandring
den lange nat
før dag
Juni 2010
Tapet
Dagen var næsten
slut da hun
iførte sig nattens
tornekrone og
talte sine år
Så mange og
alligevel for få til at
rette det, der
gik skævt
Hvem har jeg
talt med i dag
spurgte hun væggen og
huskede kassedamen
der måske havde hørt
hendes stemme da hun
sagde tak og
siden -
i lige måde
Så sagde hun tak igen og
så gennem tapetet sin
barndoms landskab
befolket med dem der
altid var ved
hendes side
Hvad andet var der vel
at sige
10. februar 2010
Tidevand
Himlen står på søjler af
lys over
fjordens sølv
Uden hensigt tegner
sandet mit spor på
sin nøgne flade
Om lidt er
alting rent og
selv jeg har glemt
hvem jeg var og
hvor jeg ville hen med
det jeg bar
19. marts 2011
Træk
Himlen driver tegn
Gåsetrækkets kile kalder
længslens navn, strandet mellem
jord og himmel
Jordens duft af
endelighed,
himlens løfte over
dagens forlis
Vågn op, valmuens
kalk vokser
hjertets vej
August 2010
Valmuesne
Han knuger vinteren og
klipper saksede
vinger af sneen,
lader frosten sive af
ubeskrevne felter,
drypper varsomt som et
åbent sår, valmuens gåde,
liv høstet for at bære
liv mod lyset der
tænder faldne
stjerner på den
bundne jord
Han skriver sit
budskab i den
hvide stilhed som et
blodblandet løfte
Januar 2010
Vinterhøst
Hvidheden klippet i
stejle vinkler
Nøgne skrig over
spor i sneen tolker
dagens smerte
Som du sår skal du
høste og den der ikke
høster må plukke livet
hvor livet gror
Røde bær i
hegnet bærer vidnesbyrd
for himmelfladen
Så sødt tyder
jorden
eksistensens gåde
Januar 2010
Vinterliv
Spor i den
sprøde sne
Mand og hund
på tværs af
hare og som en
spinkel fløjte,
mus i skygger
synlig for den der
ved
Havet til venstre
Engen til høje og
himlens altfavnende
uendelighed
Telefonen i
lommen
Hjertets rytme,
en underliggende
uforudsigelighed der
griber livet og
jonglerer bolde over
den frosne jord
Jeg ringer, hvis jeg
dør, sagde hun til
datteren og slog en
latter op inden hun
gik med sine
hunde og den
sygdom der ikke
ville liv
Januar 2010
Åbning
Det er vel i
grunden sådan at
det man ønsker sig af
et andet menneske
først kan modtages når
man selv har givet det
uden tanke på andet
end den andens
behov
April 2010
Om forfatteren
Frede Østergaard (f. 1945) er lærer og teologisk uddannet.
Han begyndte at skrive digte tidligt i livet, og forfatterskabet har udviklet sig over mere end seks årtier.
De første tekster blev skrevet og delt i mindre, uformelle sammenhænge, før de senere blev samlet og udgivet gennem Den Gamle Poet.