Omslag for Aftryk

Aftryk

Digte
Frede Østergaard

Kolofon

Aftryk
© Frede Østergaard
Digtene er skrevet: 2010–2011
Udgivet af Forlaget Den Gamle Poet, 2026

Om denne udgivelse:
Værket er tilgængeligt i flere formater via dengamlepoet.dk:
• Web-udgave (HTML)
• E-bog (EPUB) – ISBN: 978-87-85590-29-9
• Print/PDF-udgave

Digitale udgaver og kildefiler:
github.com/forlaget-den-gamle-poet/digte

Alle rettigheder forbeholdes



Aftryk

Tapetet husker dig som et motiv på en trykklods dyppet i farve og udleveret til en eftertid der ikke ved af dig før du konfronteres med dit aftryk Da de fældede det gamle kastanjetræ i haven døde Amanda i sin silkekjole under den brede stråhat og det kys der blev givet som et pant på hjertets længsel efter enhed forsvandt i lyden af motorsav Husker du duften af markskellenes syrener eller er det syrenerne der husker dig

Barn

Et styrtende sekund griber jeg livets skrøbelighed, magnoliablomstens sårede blade efter forårsnattens frost Oktober 2010

Buketter

Så rødt er altså blod, så rødt som kærlighed spildt i sne, et skrig i mørket en vinternat; så rødt er blod som hadet der ætser folkeslag og sætter kulturer i stå, så rødt som valmuens vuggende bæger en sommerdagstid og vi går forbi og vender vi os ser vi vore spor i sneen som en stemplet påstand der forsvinder bagud og bliver væk i ingenting og betydningen ligger forude eller måske lige her hvor sneen råber afmægtigt og tomheden splintres til ufattelighed Så rød er sneen hvor én er død og en anden har høstet for at fortsætte fremad det stykke vej der er til enden hvor svaret vel venter, at ingen forgæves betræder den vej der former sig under vore skridt og hvor sporet ender finder vi hænderne tunge af plukkede vækster vi rækker frem og var vi alene engang, er vi det ikke her Januar 2010

Bøn

Lad guderne forsone sig eller føre krig mod hinanden i evigheden som de vil og lad os mennesker have fred med hinanden til at udfolde livet den korte tid vi har til rådighed Amen April 2010

De sidste år

Til sidst bliver det svært og kun et langt livs opsparet visdom kan kaste et forsonende lys over svækkelsens åbenbare udfordring Juni 2010

Fortabelse

Jeg følger mørket for ikke at udfordre lyset der knivskarpt kaster min skygge fra sig Jeg går alene for ikke at møde sorgen bag den anden Jeg sætter ingen spor for ikke at møde mig selv 23. nov. 2010

Frihed

Sollyset lader sig aldrig tæmme men kaster fængslets tremmer mod cellens vægge Fuglen synger sig gennem sit bur og fanger livets triumferende tone 8. februar 2010

Graffiti

Han var her i dag og overmalede gavlen med sine bekymringer Langs plankeværket tegnede han små spidse frustrationer under en vild påstand Inden han gik såede han en håndfulde mistanke der med tiden kan blive besværligt ukrudt i bedet foran facaden Juni 2010

Hvad så

om nu de blev de eneste af alle jordens ord fundet af forskere der lod dem studere anbragt mellem fragmenter af vraggods ophøjet som gravskrift over en civilisation der formåede at frembringe dette Ja, hvad så? April 2010

Kradsebræt

Jeg vil ikke længere være dit kradsebræt, ikke længere hænge udspændt mellem pligt og kærlighed til et barn der for længst har nået den modne alder Jeg vil ikke dømmes af dig for mit liv, jeg har levet som det blev Kun den der kan se mit hjerte skal være min dommer og med al min kærlighed levende ved jeg at det hverken er dig eller nogen anden jeg kender 12. januar 2011

Livets grænse

Hvorfor binde tanker til et liv efter døden når livet står på spring og kræver at blive levet nu Det er nu du skal leve Siden skal du dø for sådan slutter ethvert liv som vi kender det og tilstanden derefter giver kun mening for den der genfinder sig selv bag grænsen April 2010

Lommeliv

Jeg gør min verden lillebitte krammer den sammen til en hård kugle og pakker den ind i bekymring med skarpe kanter De stikker gennem lommen når jeg går

Lærke

Hjertesangen over den spirende sæd, være i dit hjerte - være hvor dit hjerte er - i dit hjerte - hvor dit hjerte er - hjertelydens kald over den skabende stilhed ved om en vej Maj 2010

Mellemrum

Du er muligvis og muligvis ikke Måske måske ikke Du er eventuelt og smiler et sted mellem uudgrundelighed og fjernt Dine øjne tager ikke stilling og disse hænder er tomme for retning og hænger fra arme der mangler et ord et blik en bevægelse for at finde sig selv April 2010

Mistanken

Som et stjerneskud der flænser himlen i en glødende stribe styrter tanken ind i hendes sind og slår ned Ud af Helvede dukker øksen frem og kløver hendes verden Hun gemmer sine øjne mellem bladene og går frem ad stien ved hans side Fuglene synger om blomstrende roser på den anden side hvor han ler mod den åbne himmel mens det glødende ørkensand brænder hendes fødder Hun ved ikke længere hvem hun er eller hvor hun går hen Hun følges med en ukendt forklædt som ham

Og hvem er jeg

Husker du de øjne du brændte den lange vinter du lod lukke dit bryst, den smerte du lod visne livet, et forår der aldrig sprang i blomst Du husker vel den angst du gemte bag din skygge, måske en flig af indsigt i dit eget svigt Måske du tør bøje dig og plukke din skæbne Marts 2010

Pædagogik

Plagsomme tanker er som plagsomme børn der bør ignoreres indtil de finder en rimelig adfærd Juni 2010

Samliv

Væggene er kalket tomme Gulvet belagt med ørken og intet vindue får lov at se Sporene er parallelle men de opdager aldrig hinanden og ingen finder på at hviske et navn De går på vejen som må være her i den stumme lydighed mod det fælles løfte de afgav engang for kærlighedens ansigt Juni 2010

Skuffelse

Næsen kan blive så lang at man har svært ved at holde den fri af jorden Synsfeltet indskrænkes til en snæver spalte og kun ved at skule kan man snappe et glimt af horisonten Det værste er det svineri man går og roder op og den hudløse smerte November 2010

Skæbnekast

Vi er som kast fra mørket gennem eksistensen I bevægelse udfoldes skæbnen båret af livets vilje Lysets skaberkraft farer gennem os det øjeblik det tager at føle uendelighedens styrke maj 2010

Sommertalen

Ords sommerfugleflugt fra bløde læber Hænders svimle arabesker Øjnes nødblus i det blå Våde klask af faldende argumenter Juni 2010

Stjerneskrift

Sporene under dem og universet over, lyden af havet og mørket der ikke skjuler men åbner det øjeblik da hænder griber hænder som var de skibsbrudne der kæmper for frelse men endnu ikke tør tro at livet er givet tilbage og blotter et levende nu Alt er skrevet i sandet under lyset af stjernernes vandring den lange nat før dag Juni 2010

Tapet

Dagen var næsten slut da hun iførte sig nattens tornekrone og talte sine år Så mange og alligevel for få til at rette det, der gik skævt Hvem har jeg talt med i dag spurgte hun væggen og huskede kassedamen der måske havde hørt hendes stemme da hun sagde tak og siden - i lige måde Så sagde hun tak igen og så gennem tapetet sin barndoms landskab befolket med dem der altid var ved hendes side Hvad andet var der vel at sige 10. februar 2010

Tidevand

Himlen står på søjler af lys over fjordens sølv Uden hensigt tegner sandet mit spor på sin nøgne flade Om lidt er alting rent og selv jeg har glemt hvem jeg var og hvor jeg ville hen med det jeg bar 19. marts 2011

Træk

Himlen driver tegn Gåsetrækkets kile kalder længslens navn, strandet mellem jord og himmel Jordens duft af endelighed, himlens løfte over dagens forlis Vågn op, valmuens kalk vokser hjertets vej August 2010

Valmuesne

Han knuger vinteren og klipper saksede vinger af sneen, lader frosten sive af ubeskrevne felter, drypper varsomt som et åbent sår, valmuens gåde, liv høstet for at bære liv mod lyset der tænder faldne stjerner på den bundne jord Han skriver sit budskab i den hvide stilhed som et blodblandet løfte Januar 2010

Vinterhøst

Hvidheden klippet i stejle vinkler Nøgne skrig over spor i sneen tolker dagens smerte Som du sår skal du høste og den der ikke høster må plukke livet hvor livet gror Røde bær i hegnet bærer vidnesbyrd for himmelfladen Så sødt tyder jorden eksistensens gåde Januar 2010

Vinterliv

Spor i den sprøde sne Mand og hund på tværs af hare og som en spinkel fløjte, mus i skygger synlig for den der ved Havet til venstre Engen til høje og himlens altfavnende uendelighed Telefonen i lommen Hjertets rytme, en underliggende uforudsigelighed der griber livet og jonglerer bolde over den frosne jord Jeg ringer, hvis jeg dør, sagde hun til datteren og slog en latter op inden hun gik med sine hunde og den sygdom der ikke ville liv Januar 2010

Åbning

Det er vel i grunden sådan at det man ønsker sig af et andet menneske først kan modtages når man selv har givet det uden tanke på andet end den andens behov April 2010

Om forfatteren

Frede Østergaard (f. 1945) er lærer og teologisk uddannet.

Han begyndte at skrive digte tidligt i livet, og forfatterskabet har udviklet sig over mere end seks årtier.

De første tekster blev skrevet og delt i mindre, uformelle sammenhænge, før de senere blev samlet og udgivet gennem Den Gamle Poet.


Andre samlinger