Billedbogen

Da han blev lige så gammel som damen var dengang, fandt han ud af at hun var hans farmor og han vidste jo godt nok det var hende der boede derude ved bugten i huset der lå bagved mørket af træerne de kaldte hendes skov Det var hende der legede med dem ved foreningsjuletræet og de voksne fortalte historier om hende som ikke var beregnet for små potters ører men kun for de stores og han var bange for hende for hun holdt øje med ham lige meget hvor han var Pludselig sprang hun af cyklen ved skolen og kaldte ham frem foran flokken fra hans krog i hjørnet ved trappen og han måtte gå hen til hende og høre hende tale gennem det rustne net og med ét var hun i folkemængden på banegården i den store by på skolens udflugt og trak ham ud af flokken og købte varme pølser ved pølsemanden i banegårdshallen og hun så på ham mens han skyndte sig at spise om kap med angsten for at blive væk og hun spurgte om det samme som hjemme ved skolen og altid og han svarede med øjne der kiggede væk fra hendes at han da havde det godt nok og at hans far var god nok ved ham selvom en far jo er noget man skal holde sig fra så det var da noget mærkeligt noget at sige og han syntes det var uhyggeligt at stå under hendes øjne der ligesom holdt ham fast indtil hun strøg ham over håret og slap ham fri Da han blev lige så gammel som hun var dengang og selv hendes navn var glemt af navnene på kirkegården fandt han hendes smerte og kunne se på den uden at kigge væk Samhørende: Damen En sommerdag Farvefilm Onsdag Guld Hønsegård Juleaften Alle fra samlingen Billedbogen December 2005

End ikke vejen til stranden aner uråd skønt poplernes skygger fanger deres latter og lader den ligge som anelser over det skarpe lys Og langs de høstede marker går de mod havet med de børn Gud ville give Gravene husker vel stadig kurve fulde af barneglæde De lysende hoveder en lærkes tid De går til havet med deres børn og fisker rigdom af de lune pytter og på vejen hjem tager den ene retning af en forryktheds ørken og finder aldrig frem Den anden må tage den tomme kulde men finder nu og da splinter af sol på bunden af sin sommerdag Januar 2005 Samhørende: Damen En sommerdag Farvefilm Onsdag Guld Hønsegård Juleaften Skygger Alle fra samlingen Billedbogen

Bedstemor havde fem piger og fire drenge foruden mig der var den tiende i flokken Kun en var yngre så de ældste var jo voksne og tjente rundt omkring på de store gårde der lå som kongeriger i det åbne land Den ældste var min mor men jeg forstod det ikke selvom hun kom hjem så tit hun kunne og forsøgte at være det hun var Hun var så ung og fattig og bedstemor så stor at hun vist havde magt i himlen og på hele Guds ufattelige jord Jeg lagde ikke mærke til at jul og fødselsdag var mærkelige dage hvor de andre børn fik mange pakker mens jeg vist aldrig sad med flere end en men jeg hørte voksne tale om det og syntes det var synd for den stakkels lille dreng der siden blev forvandlet til mig selv Og det hele var i farver og det var trygt og rart og godt Vi sad om køkkenbordet og spiste pandekager som Bedste bagte på et sort komfur der stod i hjørnet og var varmt af ild der brændte i dets hjerte Der var en ovn der kunne bage franskbrød med en varm og voldsom duft der bredte sig til hele huset og til gården udenfor hvor skraldebøtten stod og stank ved siden af det lille hus hvor vi gik hen når vi skulle lave småt og stort Hver gang en pandekage var så brun og rund at den fik vores maver til at krympe blev den fanget og ført over på det største grydelåg der lå omvendt på det grønne bord med de sultne børn omkring Og over bordet hang en fluefanger der var gul og våd af lim og rigtig dygtig til at fange fluer der var dumme nok til ikke at forstå at man skal holde sig på afstand af den slags lange gule ting Og bedstefar der var lidt træt - for han stod tidligt op - faldt om og sov med sære lyde på den gamle divan under vinduer så blå at de talte svensk med de gule vægge der var kalket hvide fra den brune streg på midten og hele vejen op Når det blev nat faldt vi i søvn i et par hvide senge men når vi sov i begge ender og lå tæt var det nok En dag kom et flyttelæs og gjorde holdt udenfor På bukken sad en mand de sagde var min far Og Bedste græd og spurgte om jeg ville op og køre med til en anden by hvor jeg kunne bo og være deres eneste barn Det ville jeg for læsset var så stort og farvefilmen gik i stykker og blev sort og hvid fra dette øjeblik hvor jeg hørte hendes ord og vognen kørte væk fra huset med de mange børn og bedstemor der siden sagde at jeg ikke så tilbage men blev ved at kigge frem over ryggen på de store heste der trak det høje læs og gjorde deres job Samhørende: Damen En sommerdag Farvefilm Onsdag Guld Hønsegård Juleaften Skygger Alle fra samlingen Billedbogen

Vi løb hen over de høstede marker der lå og lignede guld for at fange regnbuen der stod med det ene ben i de stynede popler bag Langes mark og når vi nåede derhen ville der stå en potte med ægte guld der ikke bare snød som markerne der oven i købet sendte kolde skvæt op under vores korte bukser fra deres fyldte stubbe og skar vores ankler med skarpe snit Regnbuen blev ved med at løbe sin vej men i stedet så vi fugle der lignede flyvemaskiner med spilledåser om bord Mens vi fulgte morfar langs de alenlange rækker af nyfødte roer fortalte han at de hed lærker og havde reder som vi siden sang om i skolen medens fru Nygaard holdt os fast med det onde blik Da vi kom hjem løb vi forbi Mines have hvor man skulle gå på tæerne og holde vejret mens man så de paradisblomster der voksede der og hed Georginer og Dorthealiljer og meget mere Gamle Amanda var død og hendes kiste blev kørt til kirken på en sortmalet vogn der så uhyggelig ud med sære figurer og små gardiner og to sorte heste foran mens hele byen gik bagefter i deres søndagstøj og trådte på de blomster nogen havde smidt hele vejen derhen Vi mærkede ikke der sad en engel og skrev det hele op på indersiden af vores hjerter med en særligt skarp pen Engang imellem springer sårene op og bløder lidt med en sursød smerte der heldigvis hurtigt går over igen Samhørende: Damen En sommerdag Farvefilm Onsdag Guld Hønsegård Juleaften Skygger Alle fra samlingen Billedbogen

I den smalleste stribe sol under hækken sidder han og ser på naboens høns i den nøgne hønsegård De skraber med hornede fødder og finder det som høns kan lide at fylde sig med og han ser og han ser intet for det er en af de dage der har åbnet et rum han ikke tør gå ind i fordi det er anderledes end det plejer at være og de snakker om ham derinde og siger frygtelige ting som han ikke må høre for åbner han døren holder snakken op på den måde der betyder at der er noget galt og han ved det er ham der er så forkert at de har sære ansigter som om de skal til at græde eller skælde ud Han forstår at han ikke er rigtig men hvordan skal han ellers være han prøver jo hele tiden at være så god at Bedste stryger ham over håret og siger at hvis nu alle var lige så gode som dig så var verden et godt sted at være men det er den jo ikke for han er alligevel ikke så god at de er glade og de andre børn synes også han er sær og Bedste er jo alligevel ikke hans mor som hun er mor for de andre og de spørger på gaden hvem der er hans far og så ved han ikke hvad han skal sige og tænker på den gang han hørte en af de andres far sige min dreng imens han strøg ham over håret og sagde har I det sjovt, min dreng så der ikke var noget at være bange for der og en af hønsene har fundet en orm som hun prøver at trække op af jorden men straks kommer kokken og jager hende væk med et hug så hun taber en fjer og måske kan han nå den hvis han lægger sig på maven og fisker med en pind November 2005 Samhørende: Damen En sommerdag Farvefilm Onsdag Guld Hønsegård Juleaften Skygger Alle fra samlingen Billedbogen

Juleaften fik vi risengrød af de store gule tallerkener med de små røde roser som ellers kun kom frem når mormor havde kogt hønsekødsuppe med 2 slags boller Ikke bare en lille klat men en hel skudefuld der skulle lægge en god bund inden flæskestegen der duftede langt hen ad gaden Og der var en mandel i men først skulle man spise sig gennem hele portionen og måske en til inden nogen fandt den og blev ejer af den lille grå marcipangris Vi var ikke i kirke først for det gjorde vi ikke men vi cyklede forbi på vej til mormor og så lysene skinne ud i mørket Juletræet var skævt og nogen havde bandet længe inden det stod på sin fod og kunne pyntes med lidt lys og musetrapper en håndfuld fehår og et par glaskugler der havde overlevet tidens gang Forlegne sang vi vers af salmer med øjnene begravet i en salmebog Og så var der gaver Et par strikkede strømper og hvert andet år en julemand fra Sommers Magasin Inden vi kørte hjem havde jeg revet skægget af for at se hvordan han så ud uden Samhørende: Damen En sommerdag Farvefilm Onsdag Guld Hønsegård Juleaften Skygger Alle fra samlingen Billedbogen

Mellem husene går skyggerne på jagt efter uopmærksomt solskin Stjæler glans fra ubevogtede farver i lysfyldte flader Rækker over gaderne og kravler op ad fremmede facader for at slikke sol af tåbelige vinduer der tror at mørket bliver udenfor hvis de lader som ingenting Som forløbere for natten ruller de sig helt ud som villige veje for det store mørke der tøver et øjeblik endnu inden det skrider ind og slukker den sidste glød

Dagligt falder himlen ned på jorden uden at det bemærkes Engle går lyslevende rundt og hvisker ord i ører der ikke kan være foruden og på udvalgte steder slås op i bøger med glemte linier der springer ud og kaster sig i synet på søgende der vantro hæver blikket og forstår To mennesker mødes efter mange år og ser ikke det smil der falmer væk på undersiden af en sky der har travlt med at dryppe lyse ideer over træge hoveder Med travle sanser justeres skjulte kredsløb der retter på de værste fejl vi har lavet siden sidste gang vi mødte himlen og fik hjælp fra oven til at starte på en frisk

Fiskemanden kom kørende den lange vej fra havnen hver uge med en fiskekasse bagpå og en anden foran Fiskene lå levende og gispede efter vejret mellem smeltende isstykker der dryppede vådt under cyklen Konerne kom frem af husene og lo med ham mens han med øvede hænder flåede fladfisk eller talte sild op Konerne havde forklæder på og fiskemanden tørrede hænderne i en gammel sæk Unger i alle aldre suttede isstykker, de så deres snit til at stjæle fra kasserne og sommeren var altid hed og himlen altid blå i den særlige farve barndomshimle har Om aftenen lugtede der af fisk fra alle køkkenerne helt ud mellem æbletræerne der stod forladte af jungledyr og sørøvere mens de dryssede blomsterblade i den lune aften Senere kom måndende ud på trappestenene hvor de sad og røg deres piber mens man hørte opvaskelyde indenfor Længere hen på aftenen når verden var blevet alfestille skinnede månen gennem vinduet der tegnede et flot kors mod lyset og én sagde engang at sådan måtte det være når man var død og lå og kiggede op af graven. Samhørende: Damen En sommerdag Farvefilm Onsdag Guld Hønsegård Juleaften Skygger Alle fra samlingen Billedbogen

Vi går gennem parker hvor de vilde duer kurrer fra gamle jerngitre der varmer nøgne guder og gudinder Vi springer buk med efteråret og sender raslende blade tilbage til himlen de kommer fra med små inskriptioner til ham der tager imod Under en blå paraply er solen ligeglad med regnen der venter på lov fra en anden dag hvor vi har lyst til at lade os gennembløde til skindet af en fordrukken sky der brovtende farer hen over himlen og spiller tyfon over haver der dukker nakken og slubrer dråber for at kunne blomstre på ny

Fortovene holder sig tæt til husene og kigger ligeud Gaderne løber af sted i alle retninger og leder efter veje der fører til Paris og Nordkap eller andre steder som ingen har hørt om endnu Vinduer ingen har tal på kravler op mod himlen og lukker lys ind og holder på varmen mens de forsøger at se hvad der er at se uden at miste facadens værdighed Helt nede ved gaden holder de pyntede til der skamløst viser sig frem og har priser på alt der kan fås for en pris I sprækken mellem to løse sten vokser en gylden blomst der er brudt ud i sang til solen der gemmer sig bag tagene og lader som om den ikke er hjemme selvom det er den der holder det hele i gang og sørger for at alt går rimeligt til

Det er aften og mørket kryber frem under æbletræet der ryster sine vinger en sidste gang og drysser hvide blomsterblade over skyggen Månen kommer frem af sit skjul og kravler op på plads hvor den smiler let besværet Det er tydeligt at den er fuld Englene har travlt bag himlens mørke bue De fjerner skodderne så man kan se lysene i Edens Have Og ud af alle kroge vrimler sjove dyr der flyver rundt og brummer på lange lodne vinger