Dagen

Ønskemorgen

At plukke dagen med rolige hænder og bringe den sikkert i hus Mørket har det bedst udenfor Det lys du har tændt skal ses af alle der færdes derude

Blå

De små hvaler er meget for blå og himlen svæver løst mellem vilkår over bundens egensindighed

Den første sne

Den første sne har drysset jorden hvid og ligger og venter på fodspor der går i lange linier forbi af sted hen over og måske tilbage inden de danner mønstre og krydser andre spor eller mødes og følges ad i samme ærinde eller bare nyder at gå ved siden af hinanden mens glæden over ingenting sejler ned og farver forslidte tanker hvide og former nyfødt liv af sommerens kasserede rester

Facader

Huse svøbt om indhold Rum om territorier hvor vægge og lofter hvilende på gulve danner omfang for liv Stemmer eller ingen Lyde af liv eller stilhed Dryppende dråber og stemninger der danser med følelsesstorme bag den onde tavshed Dufte og falmende fotografier af facader Udvendige portrætter af liv der kigger ud

Fernis

Bag de bemalede skærmbrætter synger fuglene ikke men lytter til livet der preller af mod sarkasmens glatte flader

Forløb

Stregers begyndelse og afslutning Flænsende lysspors forløb mellem punkter modsiger mørket i lange koder over graves ekko af barnegråd Dynastiers talrækker løber gennem epoker udstrakt af skabningers fødsel og død Flammende viljer på vej skriver spor over nattens jagende vinde

Form

Der er lyset og der er mørket der kravler frem i læ af skygger Der er ordene og der er tavsheden der vogter sit indhold tæt Det sete der dækker det usete Støjen der ruger på stilhedens tikkende æg Der er forløsningen og den opstemmede energi der modner frugt Sorgen og gråden der gemmer smerte bag det synliges manifest Der er livets elskov med døden Handlings og stilstands udelte magt Glæden og lysten der springer ud i forår midt i ørkeners brændende foragt

Fremskridt

pågående ligegyldige informationers enerverende inklination til dans over sandheders skjulte tilholdssteder analyser forklædte sensationers krysantemumbrøl mod den mørke himmels tavshed bekræfter på tværs af grundlove vokser det evige fremskridt påstande

Grå

Byen er indædt grå gaderne husene himlen Byen er befolket af grå der går forbi hinanden eller standser op og taler med monotone stemmer om grå hændelser der løber op og ned ad de grå facader Butikker fladtrykte af deprimerede varer der er set før og kun til stede for at få en handel i stand På et torv står et træ og brøler til himlen med gule flammer

Høre, se, tale

Øen ligger badet i umuligt forår De gyldne skrænter spænder himlen og havet op i et blå båret af lærkesangen der af ingen verdens grund pibler frem af kilden i mit hjerte Fjerne byers brændende tage slører horisonten der ikke vil høre ikke vil se ikke forstå sin stumme tale

Havfruedrømme

Polerede vandflader spejler den blikbeslåede himmel og lægger låg over havfruedrømmes skjulte liv Svævende gallerier rejser omfang over bundens greb om den nøgne sandheds jagt på vækst Magtfulde rørelser gennembryder stilstandes lukkede stabilitet Sange over sunkne byer gløder mørket

Jerusalem

Bundne sneskreds forløsning gløder i vidende øjne der vagtsomt vogter øjeblikkets ro før kroppens bratte bevægelse udløser viljers opstemmede energi Stilheden over bjergets side tøver over ofret liv

Klip

Lynskarpe klip i tid lader sammenrullede aggressioner folde sig huggende ud gennem årenes bogførte orden Splittede kolonners forvildede jagt på decimaler dækkes af facaders understøttede urokkelighed Nye mønstre af slidte brikker søger sammenhæng

Kontrol

Strømmenes flydende svæv mod forløsning følger de givne baner i logisk balancerende lydighed Opstemmet kraft sprænger vej gennem allerede forberedte muligheder uden hensyn til konventioners drøm om kontrol Rørlagte lidenskaber lækker gærende råddenskab i slimede pytter

Minutmarchen

Minutterne kommer forfra og står på række for at komme til De lange og de korte De velkendte der aldrig har esser i ærmet De grå mellem de kulørte og dem med fuld musik Der er dem med bedemandsfjæs der prøver at trække tiden ud og ind imellem gemmer sig en lille trold der har forklædt sig og håber på at blive pakket ud Der har været nogen der har standset rækken så længe at tiden troede den var gået i stå Engang imellem er der nogen der kommer tilbage og står og prikker en på skulderen for at få opmærksomhed Dem skal man bare lade stå så de kan lære at når man er gået så er man gået for der er hele tiden nye der har gjort sig umage med at være parate når det dem der har tid

Nu

Uantastet over horisonten fastholder solen sin position og tænder beslutsomt viljen til liv i regioner der for længst har kapituleret Tiden er inde Det nytter at kæmpe 31-12-2003

Revner

Fine revner løber op ad husenes facader og vidner om et forfald hoveddørene ikke vil vide af Gennem forgrenede netværk og siksakmunde varsler kommende kløfter adskillelse og destruktion af sammenhænge der troede sig sikre Undergrundens uforløste spændinger jamrer sig vej frem i lyset hvor de uantastede bygger katedraler af smuldrende planer over knuste drømmes monumenter

Roser

Roserne blomstrer udenfor mit fejede og prydede hus Duften fortrænges af sorg fra andre huse der er og var engang Uforløste følelser hopper over hækken og tørrer jorden ud mellem mine ømmeste punkter der må vandes igen og igen Skrigende erindringer slår ned i de højeste buske med baskende vinger der ikke et øjeblik er i ro og ustandselig ringer det på døren mod gaden hvor ukendte påstår de er mine nærmeste der er kommet for at indløse gammel gæld jeg har stiftet ved min eksistens Jeg fejer pryder og vander mine roser

Skakter

Himlen over husene belyser de nøgne kanaler for hjemløse lyde der må have et sted at gå hen Kun et par øjne uden mål ser til

Skammen

Skyggen vokser sig over vejen og stjæler lys fra landskabet der forsøger at samle kraft Det bliver mørkt nu og vejen løber over bakken og bliver ikke fulgt Stilheden tøver men finder ingen fred

Skrift

Stranden er fladen Himlen er kuplen Kuplen over fladen der rækker til havet Havet der dækker sin dybde med lyset splintret i planer Vandrende skyggers glidende baner kærtegner fladens modtagelighed Kupler over flader Fladers modtagelige hud beskrevet med vandrende skyggers flygtige skrift

Smittefri

Under ordenes velholdte flade løber den urensede strøm gennem båndlagte rør der holder sammen og tæt Filtre og overløbsbassiner regulerer kriser og lader smittefri udtryk løbe sammen i havet der uden armering ånder lysets leg til live

Spillet

Sønderrevne fosterhinders tid lader lyset hejse illusioner der som spørgsmål ligger åbne mellem afstemte flader Indlærte svar kastes ud over rampen til rette tid af programmerede dele af enhed der lader spillet gå til ende Øjne ser gennem masker

Svar

Opløste forhåbninger forenes i søen der kaster et ansigt tilbage som eneste svar

Tåge

Tågen opstod Er Lyset besat af grå stilhed En tom tvivls vakuum hvori navnløse skygger fra dybet drager forbi En hær af stumme automater í march uden destination Dagens vågne drømme i retningsløs fortabelse Den våde kulde mod et ansigts lammede træk

Tanker

Bakker og dale drysset med tankegods Himlen arret og ridset af opsendte drømme Universer på svajende stængler sender skyer af impulser op over jordens villige grobund

Vandflader

Lyset over de gyldne vandflader afslører ikke bundens tilstand men spejler villigt himlens drivende skyer Blide vinde antaster ikke forrådnende dele af skamløst liv der aldrig blomstrede åbent Fuglesang over blinde spejlflader overdøver de navnløses gråd

Kolofon