Omslag for Hjertets rytme

Hjertets rytme

Digte
Frede Østergaard

Kolofon

Hjertets rytme
© Frede Østergaard
Digtene er skrevet: 2001
Udgivet af Forlaget Den Gamle Poet, 2026

Om denne udgivelse:
Værket er tilgængeligt i flere formater via dengamlepoet.dk:
• Web-udgave (HTML)
• E-bog (EPUB) – ISBN: 978-87-85590-05-3
• Print/PDF-udgave

Digitale udgaver og kildefiler:
github.com/forlaget-den-gamle-poet/digte

Alle rettigheder forbeholdes



12. september

Stadig 11. september, og inderst inde ved vi godt at datoen skifter det øjeblik vi med kærlighedens kraft har mejslet 12. september i vore hjerter.

Af jord til jord

Af jord er du kommet Til jord skal du blive Af jorden skal du igen opstå Men først skal du følge kroppens veje gennem aldre der har deres tid Du skal lægge dig roligt i livets hånd og følge en plan du ikke har lagt men stædigt må vælge som din Af jord til jord Og hver dag skal du igen opstå fordi livet vil det

At løbe

At løbe gennem skoven gennem efteråret. At løbe gennem udlevede landskaber der forbereder deres vinter. At løbe gennem tiden gennem aldersfaser. At løbe gennem fuldbyrdede tidsaldre der indeholder næste forår. At løbe gennem livet gennem udfordringer. At løbe gennem udspillede epoker der forudsiger stadig sommer. At løbe sin rute til ende.

Besøget

De syv søstre har inviteret sig selv indenfor og sidder og ryger i vore gode stole, så røgen skjuler os for os selv. De kigger lige forbi, mens vi giver en drink og tager sig tid til at farve vore gardiner med jeremiader om deres liv. De kaster øjne rundt i stuen, hvor de maler væggene fulde af projekter, vi burde hjælpe med. Takserer vort bohave, prise det problemløse liv, som skæbnen har tildelt netop os og fra syv lange snabler suger de blodet af vore årer for at lade os ligge som slatne balloner, da de med smilende råb tager af sted fra dette sjældent rolige og harmoniske sted. Samhørende: Før - Samling: Det ender med et smil Nok - Samling: : Det ender med et smil Besøget - Samling: Hjertets rytme Forlegenhedens rum - Samling: Hjertets rytme Selv - Samling: Det ender med et smil Dansen - Samling: Kun et øjeblik

Drageporten

Klodens nyfødte nervesystem rapporterer lidenskabsløst min død af AIDS på en sæk i et primitivt hospital i Afrika Fluesværmens summen overdøver mine børns skrig da monsunen oversvømmer vores egn og får husene til at falde sammen Overalt ser man blodet strømme fra mine fingre der syr fodbolde jeg aldrig skal spille med. Man hører min demente talestrøm og iagttager i nærbillede mine forbrændinger, mens jeg bygger en hytte af affald på en storbys losseplads Som en ildspyende drage står klodebevidstheden foran paradiset hvor de ventende masser forklæder sig i kynisme Se mig Hør mig Tal med mig Jeg udstiller mig skamløst Søger døden ved egen hånd stivnet foran drageporten

Enhed

Helheden rummer detaljen og lader sit omfang spejle Kærlighedslængslen drømmer den færdige form og stempler uendelighedens tegn på din pande Over smertens vækst lyser enheden mørket til ende

Fire spørgsmål til

blind makker Mon der er en mening med den galskab der vælter drømme og knuser dem under dynger af sorg Stiller vægtarmes ubalance krav om ligevægt Hvad vejer en klodes forenede længsler Hvornår er der nok

Forførelse

Drømme om skønhed, om enkelhed, sammenhæng Sandhed Renhed Kærlighed Frelse Søndrede verden, vi følges ad på øde stier ingen betræder alene

Forjættelse

Fløjteblide vårnat Stadigvæk hjertets lyde mod evighedens stilhed Vægtløshedens stjerner altid på vej mod dugfrisk liv vi ikke behersker

Forlegenhedens rum

I forlegenhedens rum sidder vi til bords med de 7 søstre der ved alt, der er at sige om materielle og immaterielle emner. I forlegenhedens rum krummer vi tæer i skoene under borde der knapt nok dækker vores skam. I forlegenhedens rum forlegenhedens trynen af vore bedste sider. Vi sidder til bords for længe. Sidder for længe til bords i forlegenhedens rum med de 7 søstre, der smiler med tandløse gummer. Samhørende: Før - Samling: Det ender med et smil Nok - Samling: : Det ender med et smil Besøget - Samling: Hjertets rytme Forlegenhedens rum - Samling: Hjertets rytme Selv - Samling: Det ender med et smil Dansen - Samling: Kun et øjeblik

Hjertets rytme

Kraftfuldt fødes organiske former ind til livets vilje til vækst Bevidste former som ubevidste kæmpende for at bevare det egne selv og række det ind i tidens evige nu Livets væren i tid og form Et skrig efter menig fra bevidstheds villen forstå En kamp om resourcer livsrum og magt Om retten til livet der føder konstant Det værende strømmende liv gennem alt

Kraften

Havets silkehud bølger over hvalernes rejse mellem kontinenter i drift Magtfuldt strømmer kraftens årer udspændt mellem fladers opstemmede ro Modne sneskreds klarsyn styrter mod balance Magtens vej aflæses i blade der danser på vinden

Lysbærer

At være sin egen under solens lys i dugdråbelandet og under de isnende stjerner At være sin egen i skyggelandet og bære livet med sig som en skænket juvel fæstnet på sin pande

Mønstre

Hvem er du der venter i skyggen for foden af dagen Hvem er du der gemmer dit ansigt bag ordenes slør Ingen besvarer et spørgsmål der ikke kan stilles Støvet dækker slidte mønstre ingen ser

Magt

Det lys der udfordrer mørket har større magt end mørkets stærkeste vilje

Modning

Grønne marker kender ikke til gyldne kerner Et ord er nok når høsten vil

Nat

Lyse månenats løfter Stilhedens lyde i skyggerelief Lysende måneblide nat Kloder i rolig drift ad forudlagte baner mod fuldbyrdelse Månelyse nats leg med anelsers indsigt om sammenhænge vibrerende af liv gennem skabelsen

Plaster

Levende side om side fra intet til intet livet farer gennem ler Gennem kæmpende kroppes afmægtighed Snu beregningers kassebøger bygger paladser på skyldneres fundamenter og limer sten på sten med tilgivelsens overbærende plaster

Resonans

Spiralens forløb gennem tiden Spiralens forløb lysende over døde byers udbrændte smerter I det øde rum en søgende tone nynnende sig ind i det levende lys for enden af trappen

Solsikkedans

I kreds af nikkende hoveder flammer gyldne længsler mod det blå dyb, der som havet bærer liv i svøb gennem tiden En duvende solsikkeklodes svangre dans

Solskin

Solskin over nøgne marker der samler endnu en udløsning af kraften der rytmisk strømmer gennem det døde ler Solskin over bankende hjerter der pumper på trods og forkynder livets nyfødte mulighed

Tegn

Forårets lys strækker regnbuens symfoni over det svangre landskab Usynlig vækst markerer skaberkraftens vilje Tilgivelsens nådebro forener det aldrig adskilte Lysets skære tegn

Under

De faldende blade, den beredte jord opblødt parat til næste stade, hvor livet under dødens magt vokser uafbrudt tilbage

Om forfatteren

Frede Østergaard (f. 1945) er lærer og teologisk uddannet.

Han begyndte at skrive digte tidligt i livet, og forfatterskabet har udviklet sig over mere end seks årtier.

De første tekster blev skrevet og delt i mindre, uformelle sammenhænge, før de senere blev samlet og udgivet gennem Den Gamle Poet.


Andre samlinger