Om denne udgivelse:
Værket er tilgængeligt i flere formater via dengamlepoet.dk:
• Web-udgave (HTML)
• E-bog (EPUB) – ISBN: 978-87-85590-05-3
• Print/PDF-udgave
Stadig 11. september,
og inderst inde
ved vi godt
at datoen skifter
det øjeblik
vi med kærlighedens kraft
har mejslet
12. september
i vore hjerter.
Af jord til jord
Af jord er du kommet
Til jord skal du blive
Af jorden skal du igen
opstå
Men først skal du følge kroppens veje
gennem aldre
der har deres tid
Du skal lægge dig roligt
i livets hånd
og følge en plan
du ikke har lagt
men stædigt må vælge
som din
Af jord
til jord
Og hver dag skal du igen opstå
fordi
livet vil det
At løbe
At løbe gennem skoven
gennem efteråret.
At løbe gennem
udlevede landskaber
der forbereder deres vinter.
At løbe gennem tiden
gennem aldersfaser.
At løbe gennem
fuldbyrdede tidsaldre
der indeholder næste forår.
At løbe gennem livet
gennem udfordringer.
At løbe gennem
udspillede epoker
der forudsiger stadig sommer.
At løbe sin rute til ende.
Besøget
De syv søstre har inviteret sig selv
indenfor og sidder og ryger i
vore gode stole,
så røgen skjuler os
for os selv.
De kigger lige forbi,
mens vi giver
en drink og tager sig tid til
at farve vore gardiner med
jeremiader om deres liv.
De kaster øjne rundt i stuen,
hvor de maler væggene fulde af projekter,
vi burde hjælpe med.
Takserer vort bohave,
prise det problemløse liv,
som skæbnen har tildelt netop os
og fra syv lange snabler suger
de blodet af vore årer
for at lade os ligge som slatne balloner,
da de med smilende råb tager af sted
fra dette sjældent rolige og
harmoniske sted.
Samhørende:
Før - Samling: Det ender med et smil
Nok - Samling: : Det ender med et smil
Besøget - Samling: Hjertets rytme
Forlegenhedens rum - Samling: Hjertets rytme
Selv - Samling: Det ender med et smil
Dansen - Samling: Kun et øjeblik
Drageporten
Klodens nyfødte nervesystem
rapporterer lidenskabsløst
min død af AIDS
på en sæk i et primitivt hospital
i Afrika
Fluesværmens summen overdøver
mine børns skrig da monsunen
oversvømmer vores egn og får husene
til at falde sammen
Overalt ser man blodet strømme
fra mine fingre der syr fodbolde
jeg aldrig skal spille med.
Man hører min demente talestrøm
og iagttager i nærbillede mine
forbrændinger, mens jeg bygger
en hytte af affald på en storbys losseplads
Som en ildspyende drage
står klodebevidstheden
foran paradiset
hvor de ventende masser
forklæder sig i
kynisme
Se mig
Hør mig
Tal med mig
Jeg udstiller mig skamløst
Søger døden ved
egen hånd
stivnet foran
drageporten
Enhed
Helheden rummer
detaljen og lader sit
omfang spejle
Kærlighedslængslen
drømmer den færdige
form og stempler
uendelighedens tegn
på din pande
Over smertens vækst
lyser enheden
mørket til ende
Fire spørgsmål til
blind makker
Mon der er en
mening med den
galskab der
vælter drømme og
knuser dem under
dynger af sorg
Stiller vægtarmes ubalance
krav om ligevægt
Hvad vejer en klodes
forenede længsler
Hvornår er der
nok
Forførelse
Drømme om skønhed,
om enkelhed,
sammenhæng
Sandhed
Renhed
Kærlighed
Frelse
Søndrede verden,
vi følges ad
på øde stier
ingen betræder
alene
Forjættelse
Fløjteblide vårnat
Stadigvæk
hjertets lyde
mod evighedens
stilhed
Vægtløshedens stjerner
altid på vej mod
dugfrisk liv
vi ikke
behersker
Forlegenhedens rum
I forlegenhedens rum
sidder vi til bords
med de 7 søstre
der ved alt, der er at sige
om materielle og immaterielle emner.
I forlegenhedens rum krummer vi tæer i skoene under borde
der knapt nok dækker vores skam.
I forlegenhedens rum
forlegenhedens trynen af vore bedste sider.
Vi sidder til bords for længe.
Sidder for længe til bords i forlegenhedens rum
med de 7 søstre, der smiler med tandløse gummer.
Samhørende:
Før - Samling: Det ender med et smil
Nok - Samling: : Det ender med et smil
Besøget - Samling: Hjertets rytme
Forlegenhedens rum - Samling: Hjertets rytme
Selv - Samling: Det ender med et smil
Dansen - Samling: Kun et øjeblik
Hjertets rytme
Kraftfuldt fødes
organiske former
ind til livets
vilje til
vækst
Bevidste former som ubevidste
kæmpende
for at bevare det egne selv
og række det ind
i tidens
evige nu
Livets væren
i tid og form
Et skrig efter menig
fra bevidstheds
villen
forstå
En kamp om resourcer
livsrum
og magt
Om retten til livet
der føder konstant
Det værende
strømmende liv
gennem alt
Kraften
Havets silkehud bølger over
hvalernes rejse mellem
kontinenter i drift
Magtfuldt strømmer kraftens
årer udspændt mellem
fladers opstemmede ro
Modne sneskreds
klarsyn styrter
mod balance
Magtens vej
aflæses i blade der
danser på vinden
Lysbærer
At være sin egen
under solens lys i
dugdråbelandet og
under de
isnende stjerner
At være sin egen i
skyggelandet og
bære livet med sig som
en skænket juvel
fæstnet på sin
pande
Mønstre
Hvem er du der
venter i
skyggen
for foden af
dagen
Hvem er du der
gemmer dit
ansigt bag
ordenes slør
Ingen besvarer et
spørgsmål der
ikke kan
stilles
Støvet dækker
slidte mønstre
ingen ser
Magt
Det lys der
udfordrer
mørket har
større magt
end mørkets
stærkeste
vilje
Modning
Grønne marker
kender ikke til
gyldne kerner
Et ord er
nok når
høsten
vil
Nat
Lyse månenats
løfter
Stilhedens lyde i
skyggerelief
Lysende
måneblide nat
Kloder i rolig drift
ad forudlagte baner
mod fuldbyrdelse
Månelyse nats
leg
med anelsers
indsigt
om sammenhænge
vibrerende af liv
gennem skabelsen
Plaster
Levende side
om side
fra intet til
intet
livet farer
gennem ler
Gennem kæmpende
kroppes afmægtighed
Snu beregningers
kassebøger bygger
paladser på
skyldneres
fundamenter og
limer sten på sten med
tilgivelsens overbærende
plaster
Resonans
Spiralens
forløb
gennem tiden
Spiralens
forløb lysende
over døde byers
udbrændte smerter
I det øde rum
en søgende tone
nynnende sig ind i
det levende lys
for enden af trappen
Solsikkedans
I kreds af nikkende hoveder
flammer gyldne længsler
mod det blå dyb, der som
havet bærer liv i svøb
gennem tiden
En duvende solsikkeklodes
svangre dans
Solskin
Solskin over
nøgne marker der
samler endnu en
udløsning af
kraften der
rytmisk strømmer
gennem det
døde ler
Solskin over
bankende hjerter
der pumper på
trods og forkynder
livets nyfødte
mulighed
Tegn
Forårets lys
strækker regnbuens
symfoni
over det svangre
landskab
Usynlig vækst
markerer
skaberkraftens
vilje
Tilgivelsens
nådebro
forener
det aldrig
adskilte
Lysets skære
tegn
Under
De faldende
blade,
den beredte
jord
opblødt parat
til næste
stade, hvor
livet under
dødens magt
vokser uafbrudt
tilbage
Om forfatteren
Frede Østergaard (f. 1945) er lærer og teologisk uddannet.
Han begyndte at skrive digte tidligt i livet, og forfatterskabet har udviklet sig over mere end seks årtier.
De første tekster blev skrevet og delt i mindre, uformelle sammenhænge, før de senere blev samlet og udgivet gennem Den Gamle Poet.