Konserves

Øjne

Øjne der beslutsomt har bidt sig fast i bogstavkombinationer eller flydende landskaber Øjne der gemmer sig bag sænkede vindebroer og gør slangehuggende fremstød uden konfrontation Søgende øjne der stiller ublufærdige spørgsmål og vil Øjne der intet ser udenfor kroppen de betjener Øjne der intet vil men ser

Øjne

Livet står udenfor og vil ikke ind Får jeg øjenkontakt og lukker døren op har det gemt sig bag havens buske men om et øjeblik vil det stå der igen med sit spørgende blik

2003

Alarm

Tomme felter kravler op over bakken og overtages af himlen der har magten i dag Den første lærke råber alarm til det ventende forårs glimt i øjne som slår vipper ned for solens hede blik

Ara

Et sted dukker en ara ud af bladdækket og sender sin farves skrig i omløb Årtusinders ekko hamrer mindetavler af epoker der troede lyset forseglet i evighed Et skib undervejs mod sit bjerg kaster anker mens dagen lister sig ind på den potente forandring der aldrig har spurgt om lov 22-12-03

At

Flyve som fugle over svangre landkort fisk gennem sunkne byers gader flyve som tanker uden retning som et blik mellem to der passerer hinanden tomme for ord

Båd

En sær sørgmodighed sejler ind i mit sind og lægger til Kasser losses på kajen Der kommer en dag En villig udvej sluger mine skridt Endnu er det ikke kassernes tid

Båndet

Jeg kan høre dit hjertes banken selvom jeg ikke kender dig Dine øjne fortæller resten som jeg heller ikke vil vide af og uden at tøve kapper jeg båndet mellem os og går

Bag døren

Der er stole og borde Bøger og billeder Tæpper Småting der ikke rigtig ved hvad de skal og et fjernsynsapparat der længes efter en friaften fra overfyldte askebægre og kaffesjatter i skårede kopper Der er hvad der skal til

Bag glas

Et øjeblik og et ansigt et falmet fotografi og et forseglet spørgsmål en erfaring og et forsinket svar

Balance

Drømmeskyers drift gennem dagens fokus splinter viljens balanceakt ad pligtens knivsæg Parallelle universer som duvende balloner holdt i snor af en styrende hånd

Barnet

Han har båret barnet gennem tiden Den unge mands løfter til en stum vilje der ikke ville som han Nætters kamp mod mørket og blomstringen der gik i stå uden det lys der et øjeblik fylder hans øjne og får barnet til at le fra de visne læber

Bedrag

Løst af tiden driver du omkring i kroppen der pågående udstiller funktioner og råbende afslører livets bedrag Gennem ruder lever vi med og genkender sjældne solglimt over dit ansigt

Besat

Legende undslipper tonerne hændernes jagt og besætter følelser der ikke finder værn for rytmens greb om kroppen Over dagens kantede tabel blomstrer svingende vibrationer i ustoflig eksplosion der sætter afviste længsler i brand Skjulte perspektiver åbner uanede indsigters mulighed bag klanges vibrerende mure Stilheden står forude

Bladenes jord

Væksten vil det Livet vil det Den nødvendige fasedrift vil rene linier så intet vraggods skyller uforandret ind på morgenens kyst Døden vil det som en gave til den nye jord

Blomstrende enge

Himlen folder sig om stumme bønner Himlen - hvor ellers At spilde liv Satan Helvedes slikkende flammer mod skyernes apati Lærkesang over blomstrende enge ingen ser Vuggende valmuers flammede øjne i mørket over en lille hvid æske Sammen ser vi livets blomstring

Boet

Stilheden holder tungt om lugten af liv der hager sig fast i pletter og skjolder på nedslidte fladers erfarenhed En uredt sengs forstenede aftryk af en der aldrig lagde sig blot udstillet for dagen parat på måtten med opsatte gøremål uden tid til blege minders bid i ting der ikke har mere at gøre her

Broen

Lysfyldt græder sommernatten over havets månesvangre spor gennem mørket der ikke ved af anden udvej Tomme armes afmagt rækker ikke over

Buksbomskygger

Ad skyggefuldt passager når I frem bag stilhedens forhæng og står blot som magtfulde vogtere af liv der leves af levende spiller I jeres roller men undviger tankens lys der alene belyser en tid I ikke kender

Døre

dør efter dør kræver sit spørgsmål inden den lukker op knirkende gulve leder frem til lukkede udveje der bærer dobbelte masker mod den søgendes blik

Dammen

Nøkkeroser svævende på stilke under drivende skygger Vandfladers sølvbelagte hinder over konturer af levede livs dynd i lag der løfter tegn fra mørket ind i lyset

Danser

Danser over husenes tage danser på kanten af nattens blå mens duggen velsigner med bløde læber og jorden har lært at forstå

De små

Uden at spørge om lov sprang de ind i mit hjerte og byggede rede af tillid og tro midt i en blomstrende have skudt frem af mit sinds frosne håb om kærligheds magt til at skabe påny En livets fornyende pagt

December

Luende gennem tågen i horisonten løftes hostien over tvivlen der ikke opgiver før den sidste mulighed for kamp er forsøgt Evighed har tid til at vente 23-12-03

Det handler jo om

kærlighed Mænd der begærer mænd Mænd der elsker mænd Drenge der løber ud af foråret for at møde sommeren forude uden viden om efterårets eftertænksomme trækken sig tilbage til vinterens kulde Ukrudt mellem fortovsfliser Skabede græske køtere der fornægtes med sten og velkomment studiemateriale for en ung forsker der bøjer hovedet over luppen døv for generationers salmesang En ældre mand der smiler forsigtigt og vover at stryge en fremstrakt hånd

Drømmende drømme

Drømme drømmer baglæns drømme drømmer drømme jeg ikke vil stå skulder med drømmer baglæns gennem drømme der ikke ville som jeg længselsfulde drømme drømmer drømme der ikke tør møde min dagligdags krav om drømte idealer alle tør nå

Endelig

Jeg har sat filter i min telefon der spærrer for opkald fra dem der vil skrive min dagsorden Min brevsprække er programmeret til at spærre for henvendelser fra folk der vil forbruge mit liv Og allerede havelågen nægter adgang for enhver der forsøger at gå ind uden vilje til at dele min virkelighed et øjeblik Endelig er jeg gammel nok til at plukke livet selv med egne hænder

Et livsforløb

tonet af overlappende faser og skarpe brud den bevidnede fødsels fodspor til den attesterede død himlen er mørk derude arret af et stjerneskud

Et øjeblik

Giv mig en tanke at fortøje ved til jeg igen vender hjem til mig selv

Etager

Trapper der haster opad mod kopierede platformes afrettede døre Afrettede døre foran lovbundne territoriers bortvendte rygge Bortvendt rygge der lytter efter trin på vej i skaktens modløse ekko Nogen der finder bestemmelsessteder bag døre

For enden af

regnbuen Uden tanke på andet end glæden vil jeg gå et stykke vej uden støtte af angsten og ikke gemme mine øjnes sol for dig der kommer mig i møde Jeg vil lade fugle bygge rede i mit hår synge med på vindens sange og gå over regnbuen der begynder der hvor vejen ender Jeg vil gå og ikke se tilbage mod de egne der lukker sig bag lyden af mine skridt

Forår

Efterårsløvet danser som det skal i alleen før det må overgive sig til vinterjordens krav Jeg knæler ned og binder et skobånd der ikke er mit mens en engel purrer mit hår og det er forår herfra og så langt blæsten vil

Forening

Du står bag min tanke, toner mine øjnes lys og leger i min skygge Du smutter mellem mine ord og vejer mine håb mod skæbnetunge valg Bag brændende ørkener venter du dagen der samler mit mod til at se hvem du er

Fragment

Jeg rækker dig ikke en gåde Jeg rækker dig mine ord der bærer aftryk af det jeg har mod til at miste

Fragmenter

Sommerfuglevingers lydløse jagt på fremdrift Fragmenter af Edens Have på den anden side uddrivelsens realitet Sporløse viljers træk over kontinenter i have der skjuler glemte skatte Liv der ikke vil stå til regnskab men undviger mellem tabellernes gardiner og slår sig til ro som en lukket bog Mørket gløder intetheden øje mod øje og lægger nye spor øde for mening

Frikendt

Et øjeblik er afstanden mellem os smertefri og tiden mellem to vejrtrækninger så lang at du når at række mig din hånd og lægge din tro i min Og der er tid endnu 29-12-2003

Frø

Svævende frø sejler gennem universet i den tro at de selv sætter kursen mod en uforudset landing der skal forløse høstens gave

Gemt

Bag lågerne hænger lyse sommerdage på dinglende bøjler side om side med indespærrede drømme der aldrig fik lov I glemte æsker hviler bedøvede tanker der venter på deres tid under låg I lukkede skuffer sover muligheder rævesøvn i silkepapir parate til flugt Bag lågerne lyder larmen af tiden der spiller pingpong med erindringer og planer mens spirende håb ser til

Grå is

De nøgne vande frosset til i blinde lag der ikke vil give sig Livet forvist til et dækket indre afslører intet om følsomheden der tæt over bunden forsøger at holde ud med længslen En brandmærket gren mod den grå is 22. september 2003

Grænseløs

Jeg putter mig i digets læ og opgiver alle grænser jeg bliver en sang fra jordens mund et blomsterbed ved digets fod en duft der blander sig med vindens sang og blæser væk i tiden Lysende streger opgiver himlens mørke

Grønt lys

Lysets grønne hensigt folder sig om morgenduggen og løfter et ansigt Nogen har glemt at hente stilheden ind Søjlebårne rum står op af skygger og lader sig fylde med spørgsmål der ikke har turdet søge deres svar

Håndarbejde

Hver morgen smider nok et garnnøgle for mine fødder for at jeg inden aften kan nå at strikke en dags pinde på den skjorte der åbenbart stadig er for kort

Høst

I solskyggen under de gamle ege strør du dine tanker og lader dem gro som de kan Kaster dine drømme i vinden over den glemte voldgrav Fisker dine øjne fra kanten af en bro I hegnet mod marken plukker du dig selv med nyfødte hænder

Hegnspligt

Sæt hegn om de tanker der ikke bør dø før de har blomstret og spredt deres frø

Huse

Husene de selv har bygget Væggenes ly for ukendt liv Spejle fanger omfang og rejser monumenter i ødet Huse står fast i blafrende vilje

Hvide gardiner

Støjen fra gaden fylder havens ro til randen løber over og vælter sig ind i huset der vender ryggen til og holder på facaden Lyden af stilhed længes mellem folderne i hvide gardiner der blev hængt op til en anden tid der gemte svale ord på blanke reoler med ryggen til vægge der ikke vil forstå 20. september 2003

Indsigt

Du skal ikke forstå men bøje dig og samle den afgrøde der kun kan høstes af dig 29-12-2003

Inkarneret

Gadens lurende farlighed En ladning skønhed der faldt efter en moden klase held Skrå strimler venlighed rullet ud mellem høflige tilnærmelser og en massiv blok kærlighed på tværs Med pansret ansigt slap han hjem knappet op i figursyet fjendtlighed

Interviewet

Ordene fløj mod ham som dartpile afsendt af en sejrsikker mester der uden tøven plantede tyreøjet til med en sværm glødende tulipaner

Jagten

Så snart jeg hørte ondskabens stemme sprang jeg op til en livslang jagt til jeg mødte mit ekko og slog blikket ned i tavs accept 30-12-2003

Jeg

Jeg er Jeg vil Du skal Jeg har

Kæden

Der er dem der var her og efterlod sig mulighed Der er dem der kommer og griber efter livet hvor det er Og der er kædens svage led

Kaos

Æbleblomster dryssende gennem natten Titannic sank Polarræve afsøgende deres enemærker Skorstenes dynamiske røgsøjler udenfor værelset hvor en fødsel afsluttes med skriget der sætter kaos på plads

Der er de ord der skal være Det nødvendige antal sætninger til at fylde de sammenhæftede sider under bindet Opmarcherede i række under række konserverede tanker til fordeling Balsamerede drømme der fra deres sarkofager udsender dufte af genkendelighed Flygtige skygger mod mausoleets vægge

Løbesod

Hen under aften bliver markiserne rullet tilbage så lyset får tag i de gamle portrætter der vågner op til dåd før nattemørket tager dem tilbage i deres tid Gulnede breve i glemte æsker sender følere ud i parfumerede dufte der kradser på gammelt tegl og blander sig med lugte der ikke har sans for raffinementer som den gamle guldregn der står fast på sit sted og skumler vinduet der forsøger at få det sidste glimt af dag

Latent

Et hus rugende på en smerte der ikke vil klækkes Rum der ikke kan falde til ro om deres bestemmelse Ufuldbårne ønsker vokset vanføre i det skæve lys uden potens til at sprænge deres hylster En stilhed der ikke klarer at vente

Legekammerater

Glæden bør lege med sorgen uden opsyn for sammen kan de få ørkener til at springe i blomst

Lyst

Det er vel ligegyldigt hvad vinden mener om min lyst men uden tvivl er den imod Templets flag står ret mens det slår smæld over skaren foran Moloks gab Den hede ånde triller toner ud og flirter med et smil i karrusellens mavedans Sildestimers skrå kurs mod lyset høster et lyn af den sønderrevne himmel og lader mørket og vinden stå

Morgenland

I dugvådt morgenland står evigheden parat i lugte af liv der ryster gramsende fingre af sig og spiller med på arvede opsætningers fortolkning af oprindelighed Blødt folder natur sig i menneskers tomrum de må forsvare mod lysets blide magt I monotone korridorer søger den blinde vilje vækst mod duggens velsignende hinde fugleskrig skårer himlen over på udspændte vinger

Mure

Nattergalesangen over den glemte mose rejser nattergalemure og vælter mine Et skært øjeblik træder jeg ud af mit tilkæmpede fængsel og ser

Nat

Natten ligger rullet sammen på puden og og venter på morgenen der holder sig væk til de undslupne tanker har fået nok og er vendt tilbage til deres æsker Mørket står tæt og lytter

Nok

Årene fordampede under blodets hede og slap næsten op før du med ærefrygt førte den sidste dråbe til din visnemund og drak i glæde

Omfang

Pottemagerdrømmes indlejrede planer tager hånd om rejsens mål i viljens krav til det formbare Et livslangt forsøg på at vælge sin form at rumme sit tilmålte omfang forvare og voksende nynne klodens rytme Over stepperne blomstrer paletter svar til jagende eksistenser og visner kraft til skjulte kilder

Omsorg

Vi ligger i hinandens hænder uden anden beskyttelse end den respekt vi hver især finder det for godt at håndtere en andens skæbne med 26-12-2003

Ord

For det meste er det ikke ord vi savner Hvad skal vi med lyde når det er en hånd vi trænger til

Orden

Djævlemasker griner fra skæve søm der skråt i væggen holder fast i overfladens orden Musselmalet porcelæn på den stivede dug skænket fuld af hede Solen tænder det brogede tæppes brand i blege øjne Kultiveret bydes kaos af bemalede fade

På toppen

Solen forvandler vinen i glasset til en magisk rubin der spejler verdens syv underværker Brændende grappa i horisonten

Påstand

Broen fastholder sin påstand og lader sig passere

Pagten

Låste døre vender ryggen til gaden og afviser al kontakt Kun en står åben og skilter velkommen der går han ind og drejer nøglen der optager ham i gadens pagt

Rejsefeber

Rejser gennem islandskaber fjernt fra centrum forbeholdne besøg ved grænser men aldrig over betragtning udefra inden rejsen igen går af sted til egne der ikke kræver blottelse længsel oversat til tryghed på et ukendt sprog

Ritual

Solen og skylaget Det mælkede vindue der aldrig viser sig gardinløst Stilheden og den forkrøblede plante i karmen foran rummet der holder ud med den grå dags gentagelse af et ordløst ritual

Sagn

En fugl balancerende på det blå lys på kanten af et skrig et råb gennem tiden Svæv over hviskede sagn der nægter at dø men tvinger sig vej gennem afstødte drømme Rødder der søger udspring i intethedens mulighed

Sammenhæng

Det står i notesbøger med forpustede bogstaver på mission Det udfordrer brikker fra et forlist ludospil fortabt i memorering af spillets gang Bag tapeter flammer glemte farver med besked til en sammenhæng der holder vejret og ser op

Skabe

Jeg lukker mine skabe og lader indholdet om at komme til rette Lyset står skarpt gennem den åbne dør og maler tegn på de glatte låger

Sorte vinger

Om lidt er det for sent Muligheden dør mellem mine hænder Alligevel er længslen der rådvild uden handlekraft Englene har sorte vinger 19. september 2003

Stien

Skovstien er bare vil ingen steder hen blot bære vore skridt der uden mål lever af den blide stilhed 19. september 2003

Storm

1 Stille Stille tanke, lad sindet følge kroppens vej en tid mens brændingen falder til ro 2 Storm Du kender ikke længere dig selv Lyden af styrtende mure mod sprængte fundamenter skærer gule flænger i den blygrå himmel over brændingen der slår ind over dit sind Du græder men ved det ikke Lader dage følge dage og planløse skridt efter skridt gennem dit levede liv hvis fragmenter af mening ikke passer sammen Endnu er du ikke træt nok til at modtage forståelse 3 Ro Brændingen falder til ro under mit blik og langsomt justeres havets farve og himlens til den ro der breder sig indefra og henter vished i landskabets lange linjer der sætter tingene på plads efter nattens kamp med kaos Skrigende måger fisker opskyllede godbidder mellem sammenbragte elementer

Streger

Solen over blodspor i sneen Streger tegner mønstre gennem dyrs territorier og skiller indenfor fra udenfor i magtfulde strøg Sætter mørke for og mørke bag når hænder maler tegn på frie viljers rygge En rovfugls skrig i det blå svæver bort gennem tiden

Svæv

På udbredte vinger svæver du fri af smerten i mit bryst Skriget mod den hvide dag snitter kuldens panser At være - ikke på vej over vinterbundne vækster

Svaner

Et sted flyver svaner op fra en flade åbner himlen for lyset der flænger natten i et blodrødt kast flyver ind mod mørket der ikke mere tør håbe på dag

Tårne

Blankpolerede tårne over de hastende skygger Drømmeskrig mod den anede frelse der tavst lægger låg over liv der selv må finde vej 4.sept.2003

Trækfugle

Vi er her på vej på tur i evigheden der lader livet se med vore øjne høre med vore ører og handle med vore hænder

Tvekamp

Umærkeligt forstærker den sit greb og udmatter langsomt sit offer der før eller siden tvinges i knæ for at indse sit nederlag til naturen der kun kan forliges ved at følge den indre form der vokser på tværs af idealer Fremad i en undergang der kun kan fattes ved at tage imod en gave der ser ud som en dom

Tyst

Tyste øjeblikke lander på en skulder og løser uudsigelige ord Et seende øje genererer kraft Et andet gemmer en viljes skygge Stilheden vil intet vide og sidder tæt

Under dække

Stjernerne var der og månen over havet med drømmestien til den tabte horisont Under mørket mellem løse tanker lange solstrejf under dække af den sunkne kyst

Under stjernerne

Ikke i ordene ikke i de grænsesprængende formuleringer eller den nyskabende syntaks måske i forsøget på at vriste nuet af den banale virkelighed og smage på kraftens autenticitet at indtage hverdagens virkelighed lagre det flygtige udpege det upåviselige lade læberne tage form af det uudsigelige Stjernerne over sejlende isfjelde i den flammende polarnat sætter andre egne i brand som Kleopatras kærlighed der evigt styrter riger i grus at rejse til verdens ende for intet at skære igennem til centrum og se man er hjemme

Under trækronerne

Lysets udstilling af forfald tager ikke med fløjelshandsker på en nøgen krop der ikke vil kende sig selv men kryber sammen bag forhandling med den stålsatte sandhed Kendsgerninger forhandler ikke om værdighed eller vilkår og vejen tilbage går ikke her Den nye dags spæde blomst vokser frem under visne blade der fløj i blæsten i går

Undervejs

Vi følger gaderne gennem år der ved bedre Passerer skriften på væggen og holder hvil under træer der drysser visne blade

Vildskud

Uholdbare forbindelser i opbrud Lysende stjerneskud på den knaldsorte himmel Månen står vel op om lidt og smiler til den vildfarne vrimmel af løse ender der ikke kan samles

Vokseværk

Sandheden vokser på sin gren hopper rundt med prøvende lyde og basker plastiske vinger der klør efter frihedens svæv over åbne spørgsmål der ikke finder ro

Zombi

Og der står vi så berøvet egne sanser Som fladfisk på land snapper vi luft ad sære kanaler mens øjnene stirrer brustne uden at forstå og ordene der ellers altid er rede til afsæt trykker sig på reden og slår over i uvante hulk af mangel på manuskript Automatisk som man plejer går turen til ende

Konserves

Kolofon

Øjne

Øjne

2003

Alarm

Ara

At

Båd

Båndet

Bag døren

Bag glas

Balance

Barnet

Bedrag

Besat

Bladenes jord

Blomstrende enge

Boet

Broen

Buksbomskygger

Døre

Dammen

Danser

De små

December

Det handler jo om

Drømmende drømme

Endelig

Et livsforløb

Et øjeblik

Etager

For enden af

Forår

Forening

Fragment

Fragmenter

Frikendt

Frø

Gemt

Grå is

Grænseløs

Grønt lys

Håndarbejde

Høst

Hegnspligt

Huse

Hvide gardiner

Indsigt

Inkarneret

Interviewet

Jagten

Jeg

Kæden

Kaos

Konserves

Løbesod

Latent

Legekammerater

Lyst

Morgenland

Mure

Nat

Nok

Omfang

Omsorg

Ord

Orden

På toppen

Påstand

Pagten

Rejsefeber

Ritual

Sagn

Sammenhæng

Skabe

Sorte vinger

Stien

Storm

Streger