Om denne udgivelse:
Værket er tilgængeligt i flere formater via dengamlepoet.dk:
• Web-udgave (HTML)
• E-bog (EPUB) – ISBN: 978-87-85590-30-5
• Print/PDF-udgave
De dør omkring mig
Falder om og bliver til
Noget
Ligger hvide i senge og
svinder ind
Er ikke mere
Deres navne står
på sten på kirkegårde
Eller blot en dag i
Avisen for at forsvinde
mellem ukendte
De går bort
De får fred
De tager hjem
De er ikke mere
mens jeg stadig
går her
ligesom
uberettiget for
Hvor går jeg hen og
burde jeg ikke være
sammen med det store
flertal i
tavs solidaritet
Det er noget at tænke over
En livsopgave der
kræver alle mine
skridt
22.10.2013
Dit øje i mit
boret gennem til
skyld og skam
Vi forstår ikke
hvem vi er,
ansigt dømt til
ansigt
Fremstrakte hænder kan
ikke nå
så længe sandheden
nægter at
vælge side
Juni 2014
Fuglen
skærer dagen for
med lange blanke
lyde
Lyset fanger
duggens øjne og
løfter gryet
ind i
dagen,
nyskabt som en
tilgivelse
skænket af
glæde
Frigivne
fortsætter vi
vejen vi baner
side om side
lettede for
mørkets byrde
06.11.1013
Henstand
Livets mening har
slået sig ned i
et glas der
bliver til en kalk, hun
hæver med skælvende
hænder og drikker,
til hver celle har
fået besked:
Det går an at
være her og
i morgen ligger bag
bjerge der ikke skal
bestiges nu
September 2007
Hvad er meningen
Fuglene
Kommer ud af vinteren
I farver
Kommer ud af
Kulden
Der viger for
Driften mod
Liv
Hvad er meningen
Hvis ikke længslen
Efter at nå frem
Med olympens fakkel
Løftet gennem
Tomhedens hvide
smerte
At bære lyset frem
gennem mørke
Fuglene leder
under hækken
24.01.2014
Landskab
Vilde marker
vokset til med
løse rygter
Overhængende
truslers påstande på den
rådvilde jord
Hvad gør jeg her mellem
vildfarne vækster
Sandheden trækker et
spor over
bakken der skjuler
bagved
Hvis sandhed?
Min måske et
sted ingen
har trådt
31. maj 2012
Lortevejr
Det regner.
Dagen hænger i en
letsindig tråd over
risten der åbner
en udvej
Mørket har de
bedste kort på
hånden og tager et
stik hjem før
nogen kan
spille ud
Lortevejr hvisler en
læbemund mens
tårekanalen gurgler
taknemmeligt og
lader sig
løbe over
April 2015
Lærkesang
Min krop er
gammel,min sjæl så
ung som
lærkens sang der
spænder evighed fra
jord til himmel
Valmuen er som et
glødende hjerte i
græsset der bare
er
Juli 2015
Magt
Smeltede hjerte
løb ikke væk mellem
mine fingre
Hvad ved du om diger
eller havets knusende
kraft
20.nov.2011
Mine ord falder ud af
munden og forsvinder i
græsset
Træernes skygger lokker
brændte børn der
samler smuler hvor de
er og giver nyt liv til
ekkoet der allerede
har glemt sin skaber og
villigt lader sig
bøje i former
ingen har forudset
De knækkede strå
retter sig igen
når duggen falder
25.06.2014
Månen sår sin sæd i
modne agre
bundet tæt til
duggens hinde
Hvad ved vi
om egen vilje
svøbte i
klodebegær
Som en evig bølge
vokser liv sin
vej,
et lyn, en blodig
flænge i den
åbne himmel
Juni 2004
Nytårsfortsæt
Han vender
bladet og
skriver sig på det
nye års begyndelse,
skriften den
samme som
sidste år,
bogstaver der
hægter sig sammen og
rækker ud som en
bro der forsøger at
nå land
December 2008
Nåle
Sorgen er skrevet på
krøllede sedler der
hænger tæt på
tavlen
Vinduet lukker en
brise ind og lader en
lap slippe sin
nål og falde i
cirkler mod
gulvet der intet
læser men lader
ordene hvile mod
mørket
29. maj 2011
Overvejelse
Hård vinter og
lånte fjer er en
risikabel blanding
Sommernat
Vinduet svinger på
sine hængsler
Jeg bøjer mig over
min tanke og
former den
efter min
skabelon
Natsværmeren
svirrer sine
vinger
22. juni 2011
Søen
Krappe bølger
Fugle har vinger
Flyve, flyve fri af
jeg
En snegl over stien
Oktober 2012
Truffet
Fuglens sang
falder fra
træet og hun kan
ikke forklare sin
indsigt der
fylder hendes længsel med
tro
Hendes skridt bliver
faste og hun går som
én der
glæder sig
til noget
forude
marts 2016
Udvalgt
Vi står fast i
hver sin
tro og
har slået rod på
nåden
Vi tåler hinanden fordi
vi vil og
har let ved at
tilgive den anden
højt på
forklarelsens bjerg
hvor vi ser alting i
lyset der
stråler ud fra
den
der har fundet
sandheden i
sig selv og
løgnen i
den anden
November 2012
Vilkår
Sandheden bøjes ikke som
ord
8.maj 2011
Ørnen
Kun ørnen ved hvad
ørnen tænker,
lænket til mit
øje
Tænker,
Tænker ikke
Grænseløse længsel
fængsler mit blik
Hvor meget kan én
enkelt bære
Lad dén svare der
bærer mere end sit
Flyvende skygger over
jorden tegner
fuglens flugt
5. juni 2011
Masken
Med en slanges hug
fæstned hun en
maske på hans ansigt –
men først
slog hun spejlet i
stykker -
Han mærkede ingenting
før han slog sig på
et ansigt knyttet i
foragt og fandt sine
veje blokerede af
had
Med tiden frøs han
inde og blev væk i
sig selv og
vidste ikke længere
hvem han var
Lim
Jeg tænker i lag
Husker i niveauer
Overfaldes af glimt der
Ikke vil mig godt men
bryder gennem
nuets ramme og splinter
min balance
Billeder
falder på gulvet og
bliver til skår jeg
stædigt forsøger at
stykke sammen til
det der kunne have
været men
ikke vil selvom jeg
forsøger at lime med
de sidste dråber af
længsel
Om forfatteren
Frede Østergaard (f. 1945) er lærer og teologisk uddannet.
Han begyndte at skrive digte tidligt i livet, og forfatterskabet har udviklet sig over mere end seks årtier.
De første tekster blev skrevet og delt i mindre, uformelle sammenhænge, før de senere blev samlet og udgivet gennem Den Gamle Poet.
