Lys i mørket

Digte

Frede Østergaard

Kolofon

Lys i mørket
© Frede Østergaard
Digtene er skrevet: 1986
Udgivet af Forlaget Den Gamle Poet, 2026

Om denne udgivelse:
Værket er tilgængeligt i flere formater via dengamlepoet.dk:
• Web-udgave (HTML)
• E-bog (EPUB) – ISBN: 978-87-85590-04-6
• Print/PDF-udgave

Digitale udgaver og kildefiler:
github.com/forlaget-den-gamle-poet/digte

Alle rettigheder forbeholdes

Bortvendt

Under den blinde himmels bly sanker de sorg af frosne marker Sanker sorgens kolde høst Fravendt lyset gråner skygger mures sønderskudte skjold Uden længsel ingen smerte Uden sæd ingen høst Sorgens bitre vinter knuger dit bortvendte bryst

Drift

Jeg sanser bjørnen i dens hi svøbt i flammenatten Stjernehobes tågeslør over dvaske biers summen I skarpe skygger vokser lyset frem af væksters drift Solhjul over stejle bjerge Pollenskyers lyse sæd Urkraft emmer under dække af mit vintertrange bryst

Dåb

Solskakter sprænger ladens mørke og forgylder en dynge korn Støvet udspændt i lysgalakser svæver over børn der bader i regnkaskader af skrå universers gyldne sæd Mørkets lyse latter

Fakkelbærer

Skridt gennem mørket Lyst i tanken Tomme gaders mørke skakter gløder i min tankes lys Fakkelbærer gemt i mørket Lyse tankers skridt mod mørke gaders sten

Fastholdt

Mørket hænger fast i dagen og holder den bundet tæt over jorden Nøgne grene strækker slanke knopper ind i lysets vilje

Kaste kim

Baners fastlagte præcision Frøs vilje til at lade sig så, gå opløsningens vækst i møde underkastet celleprocessers styrede forløb Blomstre ind i intetheden som forudsætning for kaldets evighed Kaste kim i mørket

Kigger

Mørket presser sig tæt mod huset og glor med sorte glugger Jeg stirrer forbitret igen men ser kun mig selv i tomhedens lurende øje

Læ

Bag tagene brænder himlen rester af dag mens mørket letter på lange skygger Af tænkte tanker sættes spæde skud der vokser frem i læ for lysets skarpe vinde

Lys i mørket

Jorden stivnet under frosten der har bidt sig fast med stive kæber På lysets autoritet springer livet ud og rækker tillid frem på tynde stilke der ikke lader sig sige imod Bag lange skygger står den lave sol og lover andre tider inden den forsvinder for at tænde lys i mørket nedenfor 24. februar 2004

Lysalf

Mørket ruger hårdt på dagen før det vælger lange vingers flugt Et frisat solglimt tindrer i en lille drengs latter gemt i fjerne somres hede Han står i lys til knæene i fjordens lune vand og fanger solens smil med våde hænder Gemmer lys i glæde

Morgen

Dagen står klar med nybrændt lys friske lyde og ubrugte minutter til distribution Gaderne gaber af tomhed og griber de første bilister og sender dem væk fra sig selv i lige rækker der strækker sig vej gennem timernes invasion Skridt over fliser udfordrer tiden der sindigt gumler på liv og lytter til solsortesang fra haver gemt væk bag ved huse der råber på ro

Nødvendighed

Flygtige toners lysspor gennem tågen Piblende strømme af liv under sneen baner sig vej ad nødvendighedens kanaler og løber sammen i lysets vilje. Trækkende gæs over fyret på længselsbaner i drift

Pilegrene

Strukturers vækst i forløb der fører mod en grå stivnen stærkere end farvens protest der flammer lakrødt gennem besindigheden Furet bark omslutter livet der løftes mod branden i lyset

Ruder

I timen før dag står mørket tæt om husene Blinde ruder venter på at pakke morgenen ud og tænde dagens lyde før lyset lander på tagene og lader mulighederne gro

Snedråber

Snedråber på vej fra den frosne muld Spinkle klokker kimer lyset frem af vintersind i mørke Vækstens tillidsspring gennem kuldens panser åbner livets vandring ind i lyset

Solsortebyen

Byen sover bag mørke gader Belyste butiksruder gaber uden grund Skyggefugle afsøger tomheden

Svøb

Sneen mod det dækkede land Hudens sårbare liv under åbnede sanser Nyfødte rækker flader lyset liv Under svøb ånder fostre drømme i mørket

Svanenat

Svanevinger hviner den blå dags kulde ind i natten og tænder ulmende længsel i horisonten over vingeløses håb om flugt ud af tankens fængsel

Syvsover

Solen står op for sent til at se min stille morgenglæde der oplyser vinterens mørkeste dag med ren forventning om lysets vækst når solen letter fra reden

Tegn

Tomme horisonter åbner sig for solens opgang i nyfødte drømme og lukker efter dagen der kun forglemmende tog mod lysets kald til blomstring Vinger maler tegn på den natkolde himmel

Vækst

Citrongult skilles mørkets felter mørkehimmel mørkeland nattens rejse mod dag mæt af mørket vokser lyset i mit hjerte

Vagtskifte

Tusmørkets fred løber gennem kroppen som et lag beskyttende olie Dagens lyde folder sig sammen mens stilheden pakker ud og rejser sin kuppel besat med flygtende mælkeveje Under stjerner svæver vore skridt efter tankers frie leg i tid

Om forfatteren

Frede Østergaard (f. 1945) er lærer og teologisk uddannet.

Han begyndte at skrive digte tidligt i livet, og forfatterskabet har udviklet sig over mere end seks årtier.

De første tekster blev skrevet og delt i mindre, uformelle sammenhænge, før de senere blev samlet og udgivet gennem Den Gamle Poet.

Andre samlinger

Brønden (1965)
Natur (1968–1970)
Halvfjerdserbrun (1972)
Stengrunds tørst (1980–1983)
Lys i mørket (1986)
Hjertets rytme (2001)
Klodeskyer (2002)
Stilhedens styrke (2002)
Yrk (2002–2003)
Konserves (2003)
Vækst (2003)
Firs tekster (2003–2004)
Kun et øjeblik (2004)
Dagen (2004)
Det ender med et smil (2004)
Vejen (2004)
Til Dig (2004)
Undervejs (2004)
Filibuster (2004–2005)
Perler på snor (2004–2010)
Billedbogen (2005)
Hjertets slag (2005)
Grib (2005)
Overvejelser (2005)
Skygger (2005–2006)
Tegn (2005–2006)
Jordens liv (2006)
Opdagelsesrejse (2006)
Månelys (2006–2009)
Aftryk (2010–2011)
Landskab (2004–2023)