Månelys

Lad græsset feje himlen ren; dagen står som en fakkel foran mit ansigt En myre bestiger min hånd og løber som efter et mål Øjet fanger en lærke der synger sit eget sprog Jeg er Juni 2007

Vore ord er som bålets flakkende genskær på mure Tankerne flammer fra den kerne ingen kender; end ikke den der tror at kende sig selv December 2006

Vi går aldrig alene men sammen med dem vi lod bygge med på vores skæbne og tættest går dem vi ikke kan slippe fordi de bærer de sider af os selv vi ikke vil kendes ved December 2006

Hun danser i sneen i de røde sko Hun danser under den grønne måne og sætter spor i ubetrådte lag Kun én har danset vil de sige i morgen og studere sporene efter pigen i de røde sko men ingen vil læse hvad hun bar i sit hjerte og månen er ikke den der røber hvad den så i hendes øjne Marts 2008

Som hængende i neglene over en afgrund klamrer jeg mig til dagene til timerne minutterne til bare et enkelt sekund til det sidste til det allersidste i håbet om at tiden vil åbne sig og hale mig ind sætte fast grund under mine fødder og lade mig gå November 2006

Hun går ned ad gaden som én der bærer en beslutning Havde mennesket hove ville hun sparke bagud og sende byger af forurettelse mod hvem hun kom forbi August 2007

Fuglen flyver over havet fanget i sin banes logik Hiroshimas silhuetter tøver i tiden end ikke et svævende dun går tabt men falder på plads som en brik i et puslespil der finder billedets rytme og fuldender alt August 2008

Hvorfor byggede jeg forsvarsværker mod andre, når angrebet kom fra mig selv Maj 2007

Én valmue mellem markens kamiller som en dråbe blod på et lagen der ikke mere er som det var for hvem ser andet end dette vidne der forvandler fladen til ramme Én valmue på den bølgede enheds duft skyggen af en fugl farer over Juli 2007

Regnen finder vej og løsner Jorden tager imod og omsætter Selv denne smerte lader sig undergrave og befri Der vokser valmuer i mit spor som jordens svar på mit spørgsmål Juni 2007

At blive hængende i smerten over dit livs fejltagelser, beskytter dig ikke mod at begå nye Maj 2007

Du invaderer mit rum og jeg driver dig ud med stokkeslag Et menneske må have et sted der kun er tilgængeligt for det selv og dets skæbne Maj 2008

Mellem himlen og havet fosterhinders silkemembran Mågeskrig saksende dagens rand Bag mit spørgsmål et menneske klippet af sin baggrund, en oprakt finger i det stædigt blå Januar 2009

Han er der ikke Fra sit sted bag tiden har han lagt en føler ind der hurtigt kan kalde ham tilbage Februar 2007

Du ved vel hvad du gør, lyset har lange arme men bag mørket gemmer sig større dybder end selv lyset kan nå April 2007

Sådan dufter fyr Sådan synger fuglen foran døden Jeg går med mit over den frosne jord der låner mig min krop Jeg sætter mine spor Marts 2007

Lyset åbner døren til den nyfødte dag og som en overlevende træder jeg tilbage til livet; over mit hoved skriger en måge sin glæde der som en skalpel blotlægger skabelsens kærlighed Øjeblikkets evighed bærer mine skridt April 2007

Angsten ligger på puden som et frø¸ der afventer natten som lader det spire og danne rødder der omslutter hjertet Højt som et træ springer væksten i myrriader af stjerner der en efter en styrter sig gennem tanken og afsætter spor der fører til intet og kun gør mørket end mere mørkt August 2007

Du stønner af smerte og ser på os, ængstelig for vores reaktion Kan vi klare din smerte og så skal du på toilettet, den transportable toiletspand som hjemmeplejen har sørget for Stuen er nøgen og din blufærdighed større end smerten Vi går mens far forsøger at hjælpe dig Du spiser lidt, en gestus Så lægger du dig tungt på siden og prøver at flytte benet så det ligger bekvemt Du er ikke helt klar et øjeblik Siger noget du selv kan høre er tågesnak og smiler forlegent Ja nu må vi se hvordan det går med det hele I ved jo nok det ikke bliver bedre med mig Men hvornår det så kan blive ved jeg ikke Det skal I ikke gå og tænke på Du husker ikke de 20 elektrochok du fik under tvang Dine klager Fantasierne om gift, levende brænding Din endeløse vandring ad den lange gang fra dør til dør Du husker ikke at ingen hjalp dig Det, husker du ikke og vi fortæller dig ikke alt Den er ikke rigtig sivet ind siger du, dødsdommen du fik af den sympatiske læge og jeg forstår pludselig ikke hvad vi er her for Stjernehimlens uendelighed og dit Sarajevo smadrer mit filosofiske verdensbillede der ikke kan hamle op med din virkelighed Du skal dø¸ og du ved det Alt fortæller dig det Din krops smerter og svigtende funktioner Lægerne Vores vagtsomhed og ændrede adfærd Spiser du overhovedet noget Og hvad andet kan jeg gøre end at gå, da livet kalder Marts 1996 Februar 2008

Natten åbner døren til sit mørke rum og hun går ind fordi hun ved at vejen ud går her igennem Hun møder kun sig selv i nattens spejlkabinet og hører glemte lydklip af sin egen stemme, scener fra livet skriger fra skjulte skærme og mens hun løber gennem dommens filter ved hun at det der bliver tilbage til morgenens lys er et tomt billede uden sjæl, som en slanges afkastede ham Marts 2007

Edderfugle bag tågens kald kom nu kom nu et strejf af lys der spidder vinterens hjerte Januar 2009

Vilde heste løber over engen Intet vil jeg, kun se Vinden mod huden husker Et kæntret øje spejler liv i balance over et fejltrins pris Vilde heste løber under viljeløse skyer November 2006

Bakkerne runder under himlen men det er ikke mine bakke Træet der rasler sit eventyr i vinden er ikke mit træ og jeg er ikke mig mellem disse mennesker men en ventesal for travle rejsende der tager ophold et øjeblik inden de samler deres bagage og rejser videre til det sted der folder dem ud og lægger dem på plads i et mønster der giver dem mening og sammenhæng Juli 2007

Æblekinder så røde Himlen så blå Hvad vil du mere hjerte? Alt det et hjerte kan få? Men ved du, hjerte, der gives steder end ikke et hjerte kan nå?

Man skal ikke forveksle sig selv med mørket og heller ikke med lyset Mennesker går på jorden sammen med mennesker fordi de skal samme vej December 2006

Barnet sover med jordens lyde Stjernen over natten Øjne skal se og Ører høre men først skal mørket gøre sit Januar 2007

De vågne deler skæbne med de sovende De dødes handlinger lever endnu og blander sig med drømmene hvoraf fremtiden klippes som billeder af et ark papir November 2006

Husker du duften af kløver de lange dage der aldrig fandt ro under den splintrede himmel et hastigt kys under drivende skyer de fire blade der glemte deres løfte August 2006

Han malede en cirkel over sit hjerte Rød cirkel med hjerte Rød cirkel med et bankende hjerte som stilhedens forudsætning Hvem banker et hjerte for Hvem banker et hjerte for et helt liv mellem fødsel og død Han skrev sit navn i højre side som en der underskriver en check April 2007

Kærlighed kan ikke erobres, kun skænkes December 2006

I går gennem regnen og jeg hører jeres latter som klokker af sølv fra poplerne langs åen I går på fødder uden byrde mellem alle menneskets valg Og det er ikke min tid I er som valmuer i kornet på de våde marker og jeg følger jer i tanken ad den kendte sti og mens I går lader I væden skylle tvivlen af jer og endnu inden vinden har taget jeres stemmer har I glemt februar 2007

Tiden spændt ud mellem nøgne grene Fremtiden skåret i mosaik Gennem det levede netværk kanaler for kraftens vej til vækst Marts 2007

Jeg tæller tid, samler på sekunder og nøgne øjeblikke Gemmer overskud til travle dage og udnytter spildtid jeg finder rundt omkring Jeg vælter mig i tid, fylder mig med stunder ingen vil have og har til hensigt at sprænge grænsen mellem mit og uendeligheden Jeg har lommerne fulde af overset tid der ligger parat til at blive sat ind ved fronten Februar 2008

Solen fletter sine stråler foran den skaldede måne Havet støbt i nuets inspiration Spor i duggen efter en der gik 10. december 2006

Sølv er dagen, svøbt om sit indhold Havet, en svævende hinde Vi går i lys på kanten af en ternes skrig og lader os fylde med evighed Sølv er dagen og et øjeblik endnu husker sandet vore spor April 2007

Mosset tager lyden på sig og lader os svæve Kun månen kaster en anelse om liv ind i dette mørke der kun vil sig selv og sit eget Vi leder stadig og giver ikke op men følger sporet af sølv der ved om det levende lys Januar 2007

Hun sprang ordene over og lagde sin kærlighed i ovnen Hun plukkede en blomst af den vinterangste have og satte den i vasen midt på bordet Så sad de der i hendes stilhed og delte det hun havde Og det var nok August 2007

Som en tappende finger mod en rude En hård insisterende negl Revner jeg, skærer du dig og blotter dit røde blod Marts 2007

Det nye år står frem som en fremmed man lige har mødt inden de første ord, hvor man endnu forholder sig prøvende til hinanden uden at kende den andens fortid eller den bagage begge har bragt med Januar 2007

Dine øjne gemmer sig blandt birkens blade, dit smil i de vandrende skygger I nattens sorteste time kommer du til mig som et svalt kærtegn der lægger sig omkring mig Dine øjne ser mere end mine og dit smil er på vej til en stille latter fordi du ved at afstand aldrig skiller, end ikke denne der nægter mig ro Maj 2007

Vi tigger under kolde stjerner uden at ænse jordens sang September 2007

Ordene bandt hun sammen i en lang tråd som hun vandt om sin længsel Nu og da rullede hun et stykke ud men aldrig nok til at blotte den skjulte kerne November 2006

Dit had er som en lås der blokerer dig indtil du selv låser den op April 2007

Aftryk i tiden Afstødte celler af liv der var Din hånd, varm mod min der ikke tør Lyden af et ur der ikke ved bedre Februar 2008

Begavede mennesker træffer ikke nødvendigvis begavede valg Februar 2007

af det vældige landskab formet af klodens åndedræt Dernede en strømmende å følende sig vej mod det store hjertes slag Så tæt en dugdråbe i den skære morgen fanger livet og lader sig falde Se den sorte fugl bringer føde til reden Her står jeg med mit maj 2009

Gaden flammer farver af det grå, som en uventet blomstring af en overset November 2006

Hvis døden er det endelige mål, som fødslen er begyndelsen, kommer ingen for sent og ingen behøver at bekymre sig om at finde frem Januar 2009

Lejret dybt i milens tro denne splint af evighed, alene mellem myriader, tæt i længsel efter enhed under himles tegn Hvem kender styrken af sin egen tro, af sin egen vilje til forening Vinden blæser som den vil og lader sig udfordre som skæbne Februar 2007

Livet lærte mig aldrig at fjerne angsten men at bære den i min fornuft og min tro på livets styrke Livet lærte mig aldrig at finde fred i mig selv men i troen på livets egen evne til at finde vej Jeg lærte aldrig at tage mod livets gave uden bekymring men glæden over skabelsens gentagne under finder mig stædigt som var det af betydning at netop jeg er mig September 2007

Bladene kantet med intet, fugleflokkens faldende spiral Et vindpusts lydløse høst af rigdom, betydningsfuldt ikke som tegn men som ytring i en dialog mellem elskende Marts 2009

En fugl fanget i et glimt i et øje Udenfor tiden angsten på klaprende vinger Livet tegnet på det nøgne lærred med lange lette streger Juni 2007

Skyggen siver ud af muren og breder sig over jorden som blod der farver smerte og trænger ned og overlader klodens liv det, der ikke mere er og ikke mere kan leve i lyset Skyggen tegner sin skarpe grænse på den lysende dag men overskrider aldrig sin beføjelse, den vokser imod Skyggen er blå og jorden er åben mens sorgen giver sig over til klodens magt Selv mørket er kun en kåbe der for et øjeblik skærmer den levende dag September 2007

Smerten ved at miste, er beviset på at du har ejet December 2008

Hun går i solen og fletter stråler i sit hår Hun lader vinden forme et ansigt mens hun beder til sin Gud og taler til mennesker Hun ser uden vurdering og lytter uden dom Hun er som et blad der fanger lyset i glimt og lader sig høste af jorden når væksten er slut September 2007

Som en flamme der tændes i mørket og lyser sin tid Som en duft der stjæles af vinden er håbet der lander et øjeblik i det vi troede dødt Som en hånd der rækker over ligegyldigheden og planter liv Som en sommerfugls flugt over lunefulde bølger December 2007

Solsortesang Slanke toner bag fremmede hække En kat lister gennem et tomrum og finder ud mellem skygger som en tanke, der dukker op og forsvinder igen, uden at afsætte spor Lange lyse lyde skal fylde mit nu det øjeblik det tager at føle lykke Juni 2008

Solsorten synger i haven Vinden driver dufte ind gennem døren Dagene hænger på snoren og dasker Juni 2008

Ingen kommer forbi den der løber fra sit ansvar November 2007

Det er denne egoisme Det er dette had Det er denne foragt for liv der skal være vækstlag for kærligheden Det er disse hjerter af sten der skal huse håbet og troen på en fremtid Det er med disse hænder vi skal sikre livet for hinanden Juli 2008

Stilheden hængt ud på månens horn Nær horisonten en stjernes insisteren Ord dræber det der kun kan siges uden November 2006

Lyset hugger kanter af den bleg dis Røgfanen ud af himlen udpeges af fingeren af stål der præcist finder det ømme punkt Det flade tag oversættes til strandbred af den kæmpende fugl April 2008

Der er kun den synd du begår mod mennesker for vejen går altid gennem den anden Guds kærlighed skal du ikke jage, den finder dig nok Marts 2006

Tænk om dette er et skuespil der er på plakaten præcis så længe at alle medvirkende prøver at gennemspille samtlige roller Januar 2007

Er det havet eller smerten, den blodrøde flænge i himlen eller skriget Urørlige fugle tegner en formation på lyset som et varsel der kan tydes, et budskab fra en magt udenfor rækkevidde Hvad blev der af tilliden, den faste tro på livets grundlag Mørket er tæt over jorden, kun himlen bærer spor af den kommende dag Oktober 2007

Dagen pibler af den sorte fugls næb Splintrede tilfældigheder søger sammen i teorier og gør krav på helhed Brudte linjer finder hinanden i perspektiver der søger deres fortsættelse og ryster en horisont på plads Historien skriver sin historie og mens lyset vokser rejser troen sin hvælving over de søndrede liv Fuglesang med ukendt tema Januar 2008

Den smerte vi flygter fra ved ikke at se og høre mens tid er, vender tilbage uden den nåde det er at kunne handle i situationen December 2006

Rummets afmagt Lyset der trænger ind og jagter felter på lyttende vægge Skabet der giver lyd som det skamløse gulvbræt Lugten på flugt gennem et vindue Januar 2007

Han kysser sig og kærtegner sit billede i hendes øjne Han vender sig mod spejlene og ser intet andet Der findes intet bagved, kun ham og det udvalgte objekt, for endnu har ingen kastet den første sten Juni 2007

Døren er midt på engen på græs mellem hvide blomster Og svaler flyver igennem og natten lader månen finde vej og kaste en lysende firkant fra sig Vore skygger vokser sig lange og finder vej til mørket August 2007

Uglen sidder i træet Træet forholder sig roligt Jorden er rede og over himlen breder sig det skær af accept der gør det muligt at lette fra sin position og uden lyde blive til målrettet skygge Jorden er rede og de dernede ved af intet før natten skifter side Hvem ved hvad der endnu kan ske før dagen tænder bag havet Træet er rede og jorden forholder sig roligt under fuglen der gør hvad den må for at høste livet af skaberens hænder Vi sår og vi høster og fravrister livet det liv vi skal leve for at følge planen vi ikke kender End ikke vor egen rolle afslører sig for os men lader os fuldføre den sidste replik i ensomhed April 2007

Kun det stille vand spejler November 2006

Stille regn i en fortætning af det grå der ikke er farve men en sart omfavnelse af landet som det ligger stivnet i troen på nyt liv indkapslet under nødvendighedens maske Januar 2007

blodårer på himlen en ildrød flænge bagved som et løfte om et kommende forårs kraft arrede grenes afmagt December 2006

Nærmere end dette kommer jeg ikke den bidende vind frostblå af trods mod mørkets vækst Nær jorden en flagrende fugl betroet blodets mærke Januar 2009

Tænk at nogen kan skabe violer af den sorte muld Og lærken der hænger på himlen Selv du, min ven er vel udlånt af jorden men hvorfra kommer troen og håbet og kærligheden Jeg bøjer mig og plukker en blomst der dufter af evighed April 2008

Vi plukker blomster vi ikke skabte Vi opmåler jord og kalder den vores Vi kalder hinanden min familie, min slægt, mine venner naboer landsmænd tilhængere modstandere fjender Vi elsker og hader Vi kæmper for det der er vores Vi bærer livet frem mod livet der giver og tager Vi dør og bliver til navne der lever en tid mens andre deler det der var vores Januar 2008

Hvad vejer et menneskes liv? Hver morgen løftede han vægten af sit liv ind i dagen sorteret i det skete og det endnu ikke indtrufne og bar det frem mod natten Og hver dag passerede han de levende øjeblikke der i en ubrudt kæde stod klar til at bære deres del men aldrig fik lov Juli 2007

Dét éne sekund fatter vi sekundets betydning men ser ikke at det gentages i det næste Januar 2007

Løgnen kan ikke råbe så højt at den udsletter sandheden men som det dog runger Juli 2007