Natur

Aften

Grå himmel bag sovende træer. Gabende huller i bleggrå skyer. Raslen af lænker fra stalden. Vinduet drejer lidt på sit hængsel. En sagte vind hvori natten hvisker vifter helt herind. Frugtbarhedsduft og jublende toner fra en aftenfugl følger med. En bil kører larmende forbi på vejen og et øjeblik er det som benzinosen kommer ind. Langt borte kører et tog med en lyd som en tung kæde der slæbes over træ. Stilhed igen. Himlens lys slukkes umærkeligt og natten kommer ud fra skovene med en sagte susen. Fuglenes stemmer er borte afløst af rummets susen og nattens fred.

Bombemaskiner

Med blåligt skær på de dirrende vinger roder de sorte fugle mellem spaltede planer. Deres lange næb fisker itubrudte godbidder fra åbne spalter. Støvet der hvirvles op står slørfint udspændt i luften. Med tunge bevægelser flyver de op som tungtlastede bombemaskiner. De tætte kroppe i svanger kontrast mod solnedgangen. Langsomt flimrende daler støvet og sletter deres spor.

Efterår

Endnu engang bliver bladene gule og ryger af træerne. Hænger i et par uger og dingler ubeslutsomt på stilkene inden de endelig giver slip og lader sig falde ned på den novemberslimede jord. Så skal man passe på i trafikken et par uger. Vådt og fedtet føre. Det er egentlig lidt besværligt med al den natur der pludselig bliver sjusket. De må kunne gøre noget ved det.

Efteråret

Efteråret ligger gemt i levende hegn der gennemkrydser afsvedne marker. Nyvendte agre med nøgen muld. Fuglenes vinger synger om vinter medens de rastløse farer forbi de åbnede buske med høsten i favn.

En forårsdag

Jeg lægger mig i læ af diget og nyder lyden af den skarpe vind der glemmer mig og passer sit mens lærken synger som kun lærker kan en forårsdag i solskin Der er kun det og ellers intet uden himlens blå der sluger mig og danser med mit hjerte

Grantræet

I den gamle mands have står et grantræ. Jeg har set på det i mange dage. Om aftenen når himmellyset er tændt stirrer det knejsende mod et punkt i universet jeg ikke kan finde. De strittende grene aftegnes underligt skarpt med hårde strøg. Stormene har i tidernes løb bøjet stammen så jeg til morgen. I mørket ses det ikke. Måske retter træet sig under sin spejden mod centrum.

Oktober

Over brune marker sejler skyggernes musik. Efterårsklange farer gennem hegnene og anslår dristig kolorit. Sære tegn står malet med vintersnare vinger.

Popler

Popler der duver mod mørkeblå himmel. En jetter der trækker sit spor. Susende står de med vuggende grene. Maskinens tordnen slår mod stammerne der bøjer sig under presset. Et øjeblik senere svinder larmen men himlen er stribet endnu.

Rudesnak

Jeg står ved mit vindue og digter med sneen derude. Vildt fygende farer den forbi og lejrer sig mellem havens buske. Nu og da får en hvirvlende vind den til at danse så jeg med et kigger gennem et mangedoblet slør. Måske burde jeg gå ud i sneen og lade mig blæse gennem naboens hæk for at falde til ro i et tulipanbed omgivet af millioner af sovende snesøskende. Jeg bliver inde for sneen er kold og smelter mod min rude.

Sjagger

Sorte grene. Æbler som kloder. Sjaggerfløjt fra stribede struber. Fløj de herhen en tidlig morgen mens solen stod rød og rund som kæmpefrugt over skoven med nattens dis som gammelt guld? Fløj de herhen over solens skive som travle prikker i sort kontrast? Var de her tavse da lyset tog farve af dagen i øst?

Solsort

Skrig solsort - skrig for jeg kan ikke skrige som du mod den luende sol når den synker. Skrig solsort - skrig i den dødsstille skov så de vældige træers knyttede stammer splittes og åbnes for lyset der kæmper. Skrig solsort - skrig så det gjalder som lurspil fra verdens tag.

Sorte fugle

Morgengyldne solflader. Sovende huse. Sorte fugle flakser på baskende vinger mod skoven. Natten flygter. Lyset og dagen vokser. Mellem stammerne lurer mørket. Mod aften kravler skyggerne ud derfra. Lister til husene. Klæber sig fast. Sorte fugle lander på taget. Fra deres næb damper natten. Mulmet gror mens fuglene våger.

Stilhed

I nattens stilhed åbner jeg vinduet i taget op i stjernehimlen. En ugle på antennen flyver væk på tyste vinger. Den skriger borte i plantagen. Træerne derovre stikker grene op af tågen der svæver over jorden. Jeg lytter efter natten men hører bare dryppet fra træet bag skellet. Et sted i huset ligger mine unger og sover sære lyde. De pruster trygt og vender sig mens jeg er lykkelig på kolde, nøgne fødder.

Trætoppene

Ovre i trætoppene hvisker vinden. Ovre i trætoppene leger min drøm mens solsorten rasler i løvet og natten føres forbi. Ovre i trætoppene synger vinden. Ovre i trætoppene blinker en stjerne og skyerne drager forbi i det fjerne bag markernes sortbrune hegn.

Udsigt fra tagvinduet

November i stribede felter af brunt og grønt. En traktor med brummende motor. En fugleflok oppe i hvælvingens skær, en musvåge længere nede. Deroppe hernede et gyldentbrunt skær af frugtbarhed. Ventende grøde.

Vinter

Korte og mørke dage grågusten sne under nøgne hegn. Markernes sjuskede flade åbnes og vendes til vintersort muld. Agerhøns svirrer i flokke lavt over kålmarkens grågrønne knolde.

Kolofon