Stilhedens styrke

Øjeblik

Ildens flammer spejler dine øjnes sorg Brændte drømmes længsler lyser mod dit ansigt Stille venter håbet knuget i din hånd

2002-

Afstande

Så langt til de kolde stjerner Dog længere til dig der ligger i min arm og spejler skæret i våde øjne

Bambus

Der er stadig langt fra bambusens sang i vinden til styrken af mit rastløse jag Der kommer en dag hvor mit hjertes rytme folder sig ind i naturens orden og møder universet som et vindpust gennem svajende strå

Baner

Centre Periferier Horisonter for himmellegemers baner Beregnede gennembruds mirakler mødes af den opgående sols triumf Ubesværede åndedræt indånder livet grådigt og lader sig brænde op mod den fløjelsblå himmel

December

Solen lavt i sin bane, blodrød bag tågen De nøgne grenes arrede bark spændt ud mod fasanskrig gennem lysets leg med skygger Et vinterhjertes urolige krav på et tøbrud der ikke kommer Af visne væksters muldlag spirer håbets lyse sommer

Dom

Jordens uendelige flade Himmelens blankpolerede låg Fodspor fra intethed til intethed Blinde håb bærer varsomt smerten frem for lyset Tomme hænders råb

Farver

Sorgens farve omkring din ensomhed Dagligdagens uforståelige forudsigelighed Kørende biler forbi menneskeskikkelser der køber ind og legende børn trampende over forstenede vækster Smertens farve bag en solsort der synger uset på spinkle kviste

Grobund

Der vokser solskin i min tanke En stædig vished vil ikke dø Der er lys bag nattens smerte Der er håb i spredte frø der som livets flaskeposte stiler mod en fremmed kyst Der er grobund i det hjerte du har plantet i mit bryst

Gruppefotografi

Dagene De talte dages kalenderblade De velordnede De planlagt arkiverede Og dem der blev væk forlagt og aldrig fundet Dem der fløj væk i en storm og forsvandt til et sted hvor de lever deres eget liv De lysende dage De tunge der ikke vil gå men bliver hængende omkring Og dagen hvor alle livets dage er indkaldt til møde og kommer fra nær og fjern og slutter samværet med et gruppefotografi

Habitter

Salmetunge habitter i procession Et fælles fodslags rytme sliber glatte sten under ubegribelige buer der spænder himlen op i tonehvælvet Ordenes lys i mørket leger i blomsterduft over den hvidmalede sandhed der en tid forener evighed og nu Du er her ikke og hvem er vi der tror vi vidste hvem du var?

Hengivelse

Hent dagen af dine hænders frugt, af vindens leg i græsset under det gamle blommetræ der bærer snehvide drømme frem for lyse nætter Lad dagens fylde være dit omfang og månen lytte til dit hjertes sang i natten

Hudløs

Stilhedens magtfulde billeder, klangfulde filtre toner dagen, nattens dæmoner mod hjertets lyde og den aldrig hvilende længsel, månelyse tulipan vuggende mørkets brise

I mørket

Hold om mig Lad mig føle jordens styrke gennem din krop Lad mig lytte til evighedens kraft i dit hjerte Giv mig den ro der kan bære min smerte

Længsel

Og der var ikke flere dage der skulle fødes og ikke flere nætter der skulle gå kun lyden af et åndedræt med universets længsel efter sammenhæng Stilhedens lyttende tyngde

Løftet

De åbne velsignende arme udstrakt mod menneskets længsel efter ord større end flygtige drømme Det hængende hoveds slappe træk over klippernes brændende flade hvor intet slår rod af sig selv

Løvfald

Hånden rækker efter de visne blade der svæver afstødte fra sig selv i cirkler over muldens flade Fanger et blad og lukker sig fast

Måske

Du sagde du ville vente bag lågen engang Tvivler jeg nu på dit løfte?

Nyfødt

Den sol der står op er ikke den samme som den der går ned foran skyggernes langstrakte rige Mørkets spor trækker lange baner gennem lyse sind under den tomme himmel Nyfødt foran natten vandrer lyset dagen i møde

Opbrud

Over midnatsskyer sorgtrompeters hæse signal i flugt Rejsen ind i hjertets længsel afventer ikke vantro tvivl Vinger mod nattens vinde

På vej

Det grå lys har lagt sig om dig i et lag der slører dine træk Vore ord vil ikke svæve I dine øjne ser jeg du har vendt dig væk Du smiler men er borte

Perler

Dine aldres år løser sig op da dit udspring løber sammen med døden Tidløse perlers perlemorsskær genspejler tiden Dit unge ansigts lys over den slidte maske møder barnets forventning med levede aldres ro

Proces

Umærkeligt trækkes kraften tilbage til skjulte centre hvorfra livet fortsætter sin vækst Visne blade gribes af vinden og lejrer sig tæt i læ

Punkter

Udsigter Dalen nedenfor parat til dine skridt Foran dig vejen der vil tage udsynet fra dig til næste punkt hvor du hvilende kan overse næste etape

Solhverv

Gennem mælkede hinder et solhverv igen i sansesløve funktioners isolation Tiden hældt om i en skåret vase hvorfra håbet rækker vissent mod den blege sol

Stadier

Du var dig Du var barn i stakåndet længsel mod vækst Livets berusende styrke I den sene dag ser du dig tilbage inden du atter retter blikke fremad mod nattens første stjerne

Stilheden

Stilheden åbner sine døre og lukker op for skjulte rum Lader grænser åbne sig for mine skridt der foran mit mod indtager dimensioner og sletter spor i min trygheds landskab Frysende fanger mit blik horisonten

Over alle tage ser jeg dit ansigts lys hører din stemmes hvisken gennem vindens leg i græsset og over folkemængders summen finder jeg din latter der ikke mere søger mig Den tomme stol favner stillhedens styrke

Stjernesang

Stjernerne insisterer ad kanaler jeg ikke fik vogtet mig for i løbet af dagen der overtog min tanke og vred den i former det smerter at rette ud Glidende drømme lander på dugvåde enge hvor fortidens vibeskrig trækker sølvspor gennem tusmørket Jeg er i mørket under stjernerne alene med universets stille sang og uden sorg folder jeg mine vinger ud og flyver bort i evighedens længsel

Udvalgt

Bærer af livet Udvalgt som alt der lever Lyset tindrer mod din pande og stiller ingen spørgsmål Roligt flyder floden mod sit udløb i havet

Valmuedrøm

Åbner sig for lyset Åbner sig for vindens leg i græsset De drivende skyer i livets strøm gennem valmuers sarteste drømme om glødende given sig hen Åbner sig for kærlighedens blomstring over lerets kolde maske

Vinger

Engang var du fri og fulgte vejenes selvfølgelighed mod dit fængsel Stivnet i din kokon forstår du ikke de strålende vinger din længsel maler på fuldbyrdelsens mulighed