Omslag for Tegn

Tegn

Digte
Frede Østergaard

Kolofon

Tegn
© Frede Østergaard
Digtene er skrevet: 2005–2006
Udgivet af Forlaget Den Gamle Poet, 2026

Om denne udgivelse:
Værket er tilgængeligt i flere formater via dengamlepoet.dk:
• Web-udgave (HTML)
• E-bog (EPUB) – ISBN: 978-87-85590-25-1
• Print/PDF-udgave

Digitale udgaver og kildefiler:
github.com/forlaget-den-gamle-poet/digte

Alle rettigheder forbeholdes



Afstødt

Stuen er tom og det hvide køkken badet og det blinde værelse entreen som et tilstoppet afløb der ikke længere har forbindelse til trapperne og fliserne udenfor men hun er der som et aftryk i tiden som et sæt løsrevne øjne bag et gardin der blufærdigt dækker den halve indsigt som et tilbageholdt åndedræt bag en dør og under avisen et album med fotografier af mennesker der ved de smiler lyde som fortabte nødråb raslen af en sommers blade over våd cement og hele tiden er hun der som en bevægelse der er holdt op med at gribe efter tiden som børsten under spejlet der har gemt et afstødt hår November 2005

Andensortering

Kan man ikke finde lykken sammen kan man komme ganske langt med at plage livet af hinanden Januar 2006

Bark

Barken så nær Kronen som et kontinent hvor lyset og skyggen modellerer frie rum Vinden gennem sangen over mit hoved og visheden om altings forgængelighed, om det levende lag der strømmer fra roden til den yderste bladrand uophørligt så længe livet vil som blodet gennem mine årer Barken så nær som min tanke Et insekt på vej mod lyset i sangen over mit hoved November 2005

Blå

Sølvmåne over tåge Den blå evighed der forener vore skridt Januar 2005

Bolcher

Måske er det med årene som med de blandede bolcher man suttede i sig i biografens mørke uden at have en chance for at gemme de bedste til sidst November 2005

Broder orm

Hvad nu hvis der er faldet nogen linier ud eller der er foretaget en redigering fordi den menneskelige hjerne har nægtet at skrive hvad den ikke forstod 1. Og menneskets skæbne skal være knyttet til ormen 2. Som ormen lever i jorden skal mennesket lever over 3. og den enes liv skal afhænge af den andens November 2005

Brødre

De kæmper om Guds billede og kalder det sejr når de vinder November 2005

Budskab

En fugl så tæt på intet som på sig selv, en spinkel krusning i tiden Et vigtigt signal, kodet i sølv repeteret fra toppen af evighed December 2005

Cocktail

Dagen er ung Jeg er gammel En sprængfarlig blanding December 2005

Det efterår

Vi ser bladenes triumf mens livskraften tages fra dem Vi beundrer deres skønhed og ler mod vindens leg med deres fald Vi rasler lag over spirende liv og føler et øjeblik glædens tillid til livets forvandling Oktober 2005

Disciplin

Øjnene har fattet det og ansigtet står ret i korrekte folder Kun ordene kniber det med - men munden siger jo så meget December 2005

Dom

Fuglene ved det og betaler den fulde pris som jordens vækster Foran den blide Dommer ligger spørgsmålet som en spærrende flod Vi ser den udstrakte hånd men kender ikke os selv December 2005

Evigheden

Vi tager mål af tiden og opgiver at tælle timer Vi borer os ind i nuet og lever evigt det øjeblik det tager at flette to skæbner sammen Vi er som uden for dom Himlen står på søjler af lys November 2005

Fare

Længslen efter harmoni kan dække over dybe kløfter Kun den der føler sig frem falder ikke i December 2005

Fastholdt

Til sidst er der så lidt tilbage at der bare er ham selv i en krop der ikke kan rumme ham mere Ord løber tomme over magtesløse hænder Dråben fanger den sidste sol og holder den fast December 2005

Fokus

Jeg er spiddet på hendes sigtekorn og hun taler om sin skæbne Hvad andet end tilfældet og min egen uduelighed anbragte mig her Som om skæbnen skulle have øje for mig December 2005

Følsom

Han vil godt men ikke hvis du spørger og hvis der intet sker bliver han dårlig Januar 2006

Gehør

Dine øjne fortæller at jeg er en anden og jeg finder ham beredvilligt frem Jeg har ham jo stadig på lager Oktober 2005

Gitter

Bag den gyldne skræl strømmer duften af en dag mellem alle dage der hører hende til som huden der dækker hendes krop, heden fra den sortpudsede ovn, det blanke gitterværk med fuglen der synger om forsvundne riger og tallerkenen med den splittede frugt i lidt af det hvide sukker, omsorgen der rækker til nye dage men øjnene finder hun aldrig, aldrig smilet eller stemmen der er borte bag tidens grænse som fuglens stålbundne sang November 2005

Graduering

Angsten for hvis er stærkere end angsten for sådan December 2005

Grænse

Vi er som et råb i mørket der søger svar bag sit eget ekko November 2005

Hanegal

Selv den højestgalende hane er udruget af samme slags æg som andre høns - og inderst inde ved den det! December 2005

Hanekro

Hvis målet er at bevare kloden som et frodigt livsgrundlag for alle dens arter hvordan sikrer vi så myggenes trivsel eller sundheden blandt de lus vi forsøger at regulere med alle midler Har nogen overvejet tilværelsen for Hampagtig Hanekro der hverken sidder med i råd og udvalg eller er sikret adgang til de elektroniske medier Hvad med myrernes repræsentation i FN, der hver gang ender i folkedrab uden forhandling, hvepsenes til stadighed afviste ambassadører eller de amputerede græsser der lever som slaver på vore plæner Og ikke ét ord om tallerkener November 2005

Hunger

Hvad nytter det at spise hvis sulten stammer fra hjertet? Januar 2006

I haven

Og det skal være sådan nu, ikke at jeg vil det men mellem hækkenes hænder er der alligevel varmere end udenfor og hvem har sagt at udsigten fra de høje punkter er mere givende end inderligheden i detaljen Mosset gror i skyggen af barndommen under hviskende bregner og ikke så sjældent finder en levende fugl lidt ro på spidsen af min finger Det bliver ikke på nogen anden måde og om lidt forgylder solen den hvide lilje der blomstrer i havens yderste hjørne Oktober 2005

Invasion

Midt i vinteren står foråret parat i kampklædte knopper Kulden og mørket mistolker de sikre tegn og lukker sig om sig selv og deres undergang Under døde blade spirer den spæde vilje December 2005

Invasion

Som løsladte fugle forsvinder ordene et sted bag himlen og vender tilbage men bliver ikke genkendt for ord ligner hinanden som dråber i regnskyl eller tagdryp der aldrig holder op I voksende sværme slås de om adgang til yngleplads bag øjne og ører for at fuldføre overgrebet på stilhed der én gang besat aldrig befris igen December 2005

Kongemarch

Vi er så fokuserede på penge og deres magt at vi overser at det væsentlige i livet er noget man ofte får for intet eller allerede har December 2005

Konsekvens

Jeg er løbet fra mit ord så tit at det ikke stiller op når jeg har brug for løfter og garantier Lidt småsnak på stedet kan det strække sig til men så snart jeg får brug for forpligtende ord bliver jeg målløs og må gribe til handling i stedet Januar 2006

Kur

Det man ikke vil lære kan livet bibringe én ved at ordinere et par af sine bitre piller November 2005

Leg

Vi leger med hinanden men leger vi det samme eller er det ikke leg men noget andet Det ved vel kun du og jeg Oktober 2005

Læk

Det drypper fra tage Det drypper fra træer Det drypper blide pletter på mørkets stilhed Dryp fra den gamle tagrende der ikke holder tæt men lækker en tåre på natten Januar 2006

Lænker

Der er veje ud men jeg går ikke og skønt nøglen sidder i mine lænker drejer jeg den ikke for friheden her er ikke mindre end friheden udenfor og mine lænker er låst fordi det er her jeg skal være Hvor ellers kan jeg mærke mig selv og række min hånd til min skæbne Januar 2006

Læseøvelse

Træet vokser i jorden Æblet hænger på træet Kernen ligger i æblet æblet plukkes af manden Manden giver æblet til konen æblet spises af konen Konen spytter kernen ud Kernen slår rod i jorden Spiren vokser op Koen æder spiren Sådan kan det gå December 2005

Løvfald

Da det første faldt tog det et øjeblik Siden blev det værre og på et tidspunkt måtte han tage natten til hjælp, men herregud, efter en måned var haven som før, intakt med sine blade som en forsikring om at verden er som verden skal være December 2005

Løvfald

Som på et blad der er revet løs af vinden sidder vi hinanden nær mens verden farer os forbi Og et øjeblik ser du på mig og stryger min hånd Hvad skal vi med ord så længe vi er sammen December 2005

Morgendug

Det står skrevet i duggen Morgenen er et blåt gardin Bag det stiger solen og rydder himlen for en spejlblank dag pudset fri for sorte fingre Morgenen dufter af nyslået hø¸ høstet i himlen bag blåt gardin Hvem vover at sætte den første plet på en nyfødt December 2005

Målbevidst

Vejen er hvor mine skridt vil og når jeg finder et mål kalder jeg det mit og begrunder min rute November 2005

Mønster

Hver dag inden mørket kom ud af jorden, hver dag lige før gik hun til vinduet Hun rejste sig fra stolen og fandt vej Hver dag inden mørket kom fandt hun vejen og stod foran lysets undergang som en der følger en elsket til graven December 2005

Mørket

Så skarpt som skæret på en bøddeløkse tegner mørket på lyset vejen mellem ophøjelse og fald Tilgivelsen banker forgæves på døren til den der har låst sig inde i sit eget sind November 2005

Niveau

...som var vi dyr men vi er jo mennesker eller er vi bare dyr der står i lære? December 2005

Notat

Jeg talte stjernerne igen i nat Der var én mere end sidst November 2005

Nuet

Korsfæstet mellem angst og håb til jordens tro Bedende hænder over spirende muld Solstrejf på handel med barnet gave Oktober 2005

Nytår

Som dagene går modnes det i os at dette må vende i en kulmination der gør det af med det udtjente Himle skal forgå og nye opstå i deres sted for at bringe bevægelsen frem mod det mål vi har drømt om og frygtet fra første begyndelse hvor det altid var lyset og skyggen, bevægelsen mod den høst vi har lagt bag os uden at forstå de sikre tegn Uden kaos ingen fødsel af kraften der for længst har forladt os og kun vender tilbage som et forår der sprænger den frosne jord December 2005

Nåle

Som sommerfugle på nåle sidder vi fast på en baggrund der ved hvor langt vi flyver November 2005

Nær

Ikke døden men det ukendte Ikke udslettelsen men adskillelsen November 2005

Ophav

Skyggen kravler frem under træet og rækker efter lyset den ikke kan se som sin skaber Oktober 2005

Ophedet

Det sidste ord er endnu ikke sagt men det ligger i reden og han ruger hårdt Januar 2006

Postludium

Til sidst bliver det omsorgen og ømheden bevidstheden om at være den andens daglige brød Movember 2005

Påstand

Vi stræber efter tryghed og så snart vi finder den vender vi os mod dem der ingen har og kalder dem skyldige November 2005

Race

Selvom man ingen striber har kan man godt være en zebra Som om det par streger skulle have betydning November 2005

Regel

Vi ved begge det er slut, men det man ikke siger gælder ikke Januar 2006

Rod

Min kærlighed er som et træ der strækker sig ind i evigheden Grenene finder mål i alle retninger og sætter stadig nye skud Stammen løfter sig højt over roden og dybt i barken har jeg skåret et hjerte og et navn November 2005

Rum

Rummets stilhed går foran og åbner mod evigheden De sad her før mig med deres tillid og lod hverdagen ligge inden de rejste sig og gik med deres svar Også jeg skal gå århundredernes gang tilbage til nuet der spejlblankt ligger mellem mine hænder Oktober 2005

Samvær

Glaspladen er imellem og fortætter sig langsomt til stål poleret til et spejl der har valgt side December 2005

Se

Det kan ske på en ellers vindstille dag at en uventet bevægelse glider gennem luften og løfter træernes blade og tillader lyset at skrive sine tegn på mørket som et kærtegn af en sommerfugls vinge December 2005

Skal

Den lammende lyd af tilbageholdt flugt En båndlagt viljes form Oktober 2005

Smil

Jeg leverer et smil og pakker det ind Jeg binder en lystig sløjfe Så kan du sgu selv pakke det ud! Oktober 2005

Snaps

Jeg plukker træerne blanke for solskin og fylder alle husets flasker som jeg propper til og stiller på rækker i kælderen Hele vinternatten kan man se lyset tegne lange rektangler på mørket og høre skridt på kældertrappen når nogen lister ned og skænker en snaps December 2005

Solfest

Blåvingede skygger på flugt foran kredsløbets veer Tiden genføder sin balance over vore ofre December 2005

Sorg

Den onde sorg er sorgen over det der kunne have været men aldrig blev Sorgen over det man mistede fordi man ikke forstod hvad det var man fik Sorgen over det man gik forbi fordi angsten var større end viljen Den onde sorg viser kun sit mørke ansigt December 2005

Status

Vi har kun vore nøgne hænder og det vi kalder tro November 2005

Stilhed

Himlen står på skakter af lys over fjorden Det levende land tager imod sin forvandling som nåde og bærer livet frem mod liv Gyldne penselstrøg over den åbne flade tegner den skabende stilhed 15. november 2005

Surt

morgen griber efter dag men får ikke fat og ser den klaske sammen til gråt pjask der siver ned i mørket Et nul til nat November 2005

Søen

Som ud af et hul i himlen lyden af trækkende gæs usynlig for øjet indtil række på række af levende fugle opstår af intet og cirkler over vandet inden de vover at dale som roen der kan komme til et gammelt menneske inden hjælpeløsheden sætter ind Den blegblå himmel som blinde øjne der intet ser men registrerer alt Som ud af et hul i himlen en voksende spiral der afleverer sit budskab over søen i dagens sidste timer inden natten henter de sidste konturer af liv Oktober 2005

Tabt

Han har tabt humøret Han har tabt potensen og håret Han har tabt potensen og kampen mod vægten Han har tabt spillet om guldkalven og sit ansigt Han har tabt troen og kan ikke finde den langs byens gader med sænket blik Han har tabt sig men han leder endnu November 2005

Tegn

Regndråber morser på ruden men løber i intet før jeg får afkodet deres sprog Med spidsen af en finger tegner jeg min frustration i duggen fra min ånde Oktober 2005

Tema

Vandet løber ud af hanen et sted i huset og udenfor på gaden kører en bil forbi mellem andre biler der blander deres lyde med tililende lyde i et tema der gennemspilles i alle dagens satser En smal strimmel himmel er solist på drivende skyer November 2005

Tidens tegn

Tidens tegn er solen der blodrød står bag tågen Tidens tegn er mørket der strækker lange vinger ind i dagen Længslen efter den lyse nat der drev forbi med fugleskrig fra fjorden De grønne blades skygger der som musikken fra krabbe sommerbølger skrev sig ind i sindet i en endnu ufuldendt symfoni der venter på sidstesatsens kulmination Forundringen over kroppens aldring og mængden af liv der er forbrugt Tidens tegn er de flammende hyben i hegnet De fremmede fugle der slår sig ned i mit bryst og tager hvad de vil December 2005

To

Hun står bagved og hvisker Hun står ved siden og korrigerer Hun står uden for tiden og registrerer Hun beklæder dommerens sæde med nidkærhed Hun er der Kun hjertet går fri for hun kender det ikke December 2005

Travetur

Vinden får tag i en flig af mit ansigt og lader det ikke i fred I lange flager forsvinder årenes bundfald ud over det åbne hav og efterlader et udkast ingen skal se I bilen ligger et tomt udtryk der kan gå an hvis jeg sørger for ikke at blive set December 2005

Træk

Trækkende gæs mod en solnedgang der aldrig hører op Kaldende lyde over den formørkede jord Himlen mit savn for nær November 2005

Udfordring

Møghund Hvad sagde du? Møghund Sagde du Møghund? Møghund Du skal ikke sige møghund til mig Møghund Nu passer du på Møghund Sig det igen og det bliver dit sidste ord Møghu November 2005

Udligning

Måske kan vi mødes et sted derude udenfor tiden nøgne for alder kun os to der aldrig fik brugt vores chance Måske kan jeg endnu nå at fortælle hvad jeg skrev i mit hjerte og måske du omsider kan åbne dit December 2005

Udvalgt

Over tagene har lyset fundet en sprække i mørket En solrød forventning falder ud og lader sig gribe af et par øjne Mørkemennesker langs kolde mure har andet for i dette nu der har udvalgt sig én November 2005

Vejen vi går

Den første sne falder over spor af fødder, drager hvide lin over opkastet jord Den første sne er som forsonende ord der standser en ond diskussion og gør det muligt at se hinanden som forudsætning De øde flader fanger solen i gnistrende indfald der tænder lys i mørket og tågen over intet Som glødende eksplosioner træffer oversete hyben blikket og indskriver sig i sindet mellem kræfter der aldrig lader sig se Og der er endnu tid Den første sne tager imod vore skridt og lader os sætte vort aftryk som var det umisteligt vigtigt at efterlade spor på vejen vi går December 2005

Vind

Jeg er stormen der løber panden mod husene og rasler et par tagsten så de ved jeg er der Jeg er vinden der flagrer vasketøj og viser flaget Jeg er den blide brise der løber gennem et lokket hår og om lidt er jeg væk November 2005

Vinger

Vingede spor i luften over Babel Hvad kender sommerfugle til menneskets liv og dog dør sommerfugle selvom de har kendskab til æg og pupper Hvad ved sommerfugle om menneskets rejse fra jorden til jorden om mennesket længsel efter frihed fra tyngden, den skære flugt gennem intet Hvad ved de om begæret der styrter riger i grus, om menneskets handel med guder, drømmene om evighed, den rådvilde gråd i mørket November 2005

Vinterfugl

Sneen dækker Grenen bærer Fuglen synger Sneen dækker haven Grenen bærer fuglen Fuglen synger uden at åbne næbbet Jeg lytter Jeg lytter og lader vinterfuglens stemme ramme et sted i mit hjerte der er lukket for alle andre end den

Åbning

Som et tyst vingeslag i det sidste tusmørke kommer det til mig og som et hus der åbner sine døre og vinduer for den svalende vind i den ubærlige hede lader jeg det fylde mig til randen og åbner for rum jeg havde glemt Vi er her så kort men barrikaderer alle indgange for det vi deler med alt levende som kunne man reservere det der kun kan strømme frit Turde vi i det mindste holde en dør på klem December 2005

Om forfatteren

Frede Østergaard (f. 1945) er lærer og teologisk uddannet.

Han begyndte at skrive digte tidligt i livet, og forfatterskabet har udviklet sig over mere end seks årtier.

De første tekster blev skrevet og delt i mindre, uformelle sammenhænge, før de senere blev samlet og udgivet gennem Den Gamle Poet.


Andre samlinger