Brønden
Kanten af en brønd Langt borte det mørke vand der dunkelt gengiver himlens farver Ekko mod slimede sten Mit ansigt dukker frem Sløret i trækkene Stirrende Himlen kalder og vandet lokker dybt dernede: Kommer du Kommer nu Lade falde Sove Mørke, mørke Blive tung Nu eksisterer kun en dybsort flade der med et åbner sig og vækker indestængte kræfter Mørke Drivende skyer Øjne Et par stive stirrende øjne Mine Mine Jeg Jeg fryser Rejser mig Ser