Besættelse 
Et sugende gab 
åbner sig 
i kraniets 
benhvide flade 
Evnen til selvstændig 
tænkning 
lammes gradvist 
og forsvarsløs 
møder du 
de indtrængende 
voldsmænd 
der uden at 
forhaste sig 
tager ophold 
i dig 
og 
forstener 
dit ydre 
Dine fortvivlede skrig 
din ynkelige bøn 
om hjælp 
får ingen chance 
for at slippe 
ud 
af det rædslens 
torturkammer 
der vokser op 
i dig 
Du forsøger 
hjælpeløst 
at finde en 
vej ud 
uden at lytte 
til den djævelske 
hvisken 
der uophørligt 
fortæller om 
den ene 
udvej - 
den ene 
mulighed for 
flugt 
du aner 
uundgåeligheden af 
De hårde 
ansigter 
smiler roligt 
mens blanke 
instrumenter 
lægges frem 
i faglig orden