Urfødelse 
Siddende på toppen 
af bjerget 
varmer vi 
vore kolde hænder 
ved den flammende ild 
Over vore hoveder 
gror lysende punkter 
plantet af fremmede vinger 
Vi taler ikke 
men spejler 
bålets flammer 
med livløse 
stirrende øjne 

En efter en 
vender vi os 
mod lyden 
der langsomt vokser 
Vore skygger 
står tegnet skarpt 
i hvælvet 
men ingen af os ser 
Lyttende står vi tavse 
og fryser de bortvendt ansigter 
uden tanker eller bevidsthed 
som støtter 
med hængende hoveder 

En efter en 
går vi bort 
ned 
i det ukendte mørke 
Blindt søger foden 
de fremmede stier 
mens lysskæret følger 
på vej 
med lange dansende stråler 
En efter en 
svinder vi bort 
i det kolde 
kaldende øde 
vi ikke kender