Ømhed 
Så let som et dun 
blev min hånd 
da jeg sagte 
strøg dig over kinden 
Så blød 
som en killings pels 
så varm 
som et strejf af sommer 
hvælved den sig 
under min hånd 
der på en gang 
blev uendelig stor 
som for 
helt at omsluttte dig 
gemme dig 
værne dig 
Dog 
forsigtigt 
som var du en sommerfugl 
fjerned jeg hånden 
for ikke 
at tørre støvet 
af de sitrende vinger