Storm
1
Stille

Stille tanke,
lad sindet følge
kroppens vej en
tid mens
brændingen falder
til ro

2
Storm

Du kender ikke
længere 
dig selv

Lyden af
styrtende mure
mod sprængte
fundamenter
skærer gule
flænger i den
blygrå himmel
over brændingen der
slår ind over dit sind 

Du græder men
ved det ikke
Lader dage følge
dage og planløse
skridt efter skridt gennem 
dit levede liv hvis
fragmenter
af mening  ikke
passer sammen

Endnu er du
ikke træt nok til
at modtage
forståelse

3
Ro

Brændingen falder til
ro under mit blik og
langsomt justeres
havets farve og 
himlens til den
ro der breder sig
indefra og henter
vished i landskabets
lange linjer der
sætter tingene på
plads  efter 
nattens kamp
med kaos

Skrigende måger fisker
opskyllede godbidder
mellem sammenbragte
elementer