Under himlen
Vi går gennem gaderne til markerne under himlen og da vi vender os ser vi byen som en bræmme med insisterende tårne og vi er ikke længere mellem de andre men bliver til os selv og lader os vokse ind i konturer vi ikke kender rækkevidden af i den uhindrede stilhed Dagen tæller ikke timer men regner i lys og skygger og først da rummet har foldet os ud lader vi os vende tilbage til udgangspunktets slidte tryghed og giver det lys af vores lys mens vi ifører os dragten der tager imod os som handskens forsikring til hånden Maj 2005