Under himlen
Vi går gennem gaderne
til markerne 
under himlen og  da vi 
vender os ser vi
byen som en 
bræmme med 
insisterende tårne og
vi er ikke længere 
mellem de andre men
bliver til os selv og lader os
vokse ind i konturer vi
ikke kender rækkevidden af
i den uhindrede stilhed 
Dagen tæller ikke timer men
regner i lys og skygger og
først da rummet har
foldet os ud  lader vi os
vende tilbage til 
udgangspunktets slidte tryghed og 
giver det lys af 
vores lys mens vi
ifører os dragten  der 
tager imod os som
handskens forsikring til 
hånden






Maj 2005