Navnløs
Som strakte han armen ud mod
noget kommende
Som udstrakt i en stilhed uden
mulighed
Som fastfrosset i et råb
berøvet sin lyd

Kun træets skygge vover en
flimrende berøring
som et kærtegn uden
kontakt

Som havde intet været
Som fortiden var
løbet tom for indhold

Som var alt uden
betydning og dog var det
de samme hænder der  
engang rakte efter solen

Som om det var
bemærket et
sted

Som havde det
betydning



Juli 2005