Popler
De står i skellene mellem
afrettede marker og samler på
fugle og vindens toner
De lægger skygger over
monotone flader og tegner
silhuetter på vinterhimle der
ikke har andet for
De stille ingen spørgsmål om
livets mening men
henter det fra dybe lag og
lader det bruge sig i
stille åndedrag der forener
jord og himmel
Januar 2005