De
De dør omkring mig
Falder om og bliver til
Noget
Ligger hvide i senge og
svinder ind 
Er ikke mere
Deres navne står 
på sten på kirkegårde
Eller blot en dag i 
Avisen for at forsvinde
mellem ukendte
De går bort
De får fred
De tager hjem
De er ikke mere
mens jeg stadig
går her 
ligesom
uberettiget for
Hvor går jeg hen og
burde jeg ikke være
sammen med det store
flertal i 
tavs solidaritet
Det er noget at tænke over
En livsopgave der
kræver alle mine
skridt


22.10.2013