1963-64
Jeg vidste ikke, det var digte.
Jeg skrev bare, med min fyldepen, 
i den tykke linierede bog, der efterhånden blev efterfulgt af flere.
Det var først da forfatteren Henning Ipsen - 
som jeg kendte overfladisk -
så dem og forbløffet sagde: " Jamen du
skriver jo digte", at det gik op for mig, at det var det jo nok.
Han gav mig herefter et så kraftigt skulderklap, at jeg siden har skrevet med 
en vis frimodighed,
løsrevet fra ethvert forbillede og enhver
stilstrømning.