Løbesod
Hen under aften bliver
markiserne rullet
tilbage så lyset får
tag i de gamle
portrætter der
vågner op til dåd før
nattemørket tager
dem tilbage i
deres tid
Gulnede breve i
glemte æsker sender
følere ud i parfumerede
dufte der kradser på
gammelt tegl og
blander sig med
lugte der ikke har sans
for raffinementer som
den gamle guldregn der
står fast på sit sted og
skumler vinduet der
forsøger at få det
sidste glimt af dag