Lyst
Det er vel ligegyldigt hvad 
vinden mener om min 
lyst men uden tvivl er
den imod
Templets flag står
ret mens det slår 
smæld over skaren foran 
Moloks  gab 
Den hede ånde triller
toner ud og flirter med et
smil i karrusellens
mavedans
Sildestimers skrå kurs
mod lyset høster et
lyn af den sønderrevne 
himmel og lader mørket og
vinden stå