Morgenland
I dugvådt morgenland
står evigheden
parat i lugte af
liv der ryster gramsende
fingre af sig
og spiller med
på arvede
opsætningers fortolkning af
oprindelighed
Blødt folder natur sig i
menneskers tomrum
de må forsvare mod
lysets blide magt
I monotone korridorer
søger den blinde vilje
vækst
mod duggens
velsignende hinde
fugleskrig skårer himlen
over
på udspændte
vinger