Aftryk
Tapetet husker dig som et motiv på en trykklods dyppet i farve og udleveret til en eftertid der ikke ved af dig før du konfronteres med dit aftryk Da de fældede det gamle kastanjetræ i haven døde Amanda i sin silkekjole under den brede stråhat og det kys der blev givet som et pant på hjertets længsel efter enhed forsvandt i lyden af motorsav Husker du duften af markskellenes syrener eller er det syrenerne der husker dig