I kærlighed
Jeg vil løbe som en
dreng over de
høstede marker,
sidde øverst på
bakken og være
ældre end min
alder, se på
livet på afstand og
prøve at forstå
Indsnuse duften af
det spæde forår,
svømme i luften som det
grønne inden det slår sig
ned i bøgens lysende
flimmer
Jeg vil endnu engang gå 
gennem barndomslandet og
lyttet til eventyret der
hvisker i hyldens skygge
ved stranden der var engang
Jeg vil tage din hånd og
vide at afstand aldrig kan
skille det der er 
føjet sammen 
før det af hjertet 
ønsker at gå



Maj 2005